Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Syd har fortsat lækkert sensommervejr

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/09/2024 - 07:00

Vejr og natur

Lidt af et vejrskifte i dag.

Varsler om heldagsregn i den østlige del af nordvestkyst-områderne samt kraftig regn ved kysterne i Catalonien, de nordlige dele af De Baleariske Øer og tidligt om morgenen også i Valencia. 

Der advares også om perioder med stærk vind og meget kraftige vindstød på De Kanariske Øer, den nedre Ebro-dal, ved Ampurdán og Det Cantabriske Hav, men det kan også komme til at ruske i Pyrenæerne og de nordlige dele af De Baleariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En front forventes at påvirke den nordlige del af halvøen, hvilket giver skyet eller overskyet himmel og nedbør til den nordlige tredjedel med mere betydelige regnmængder til den østlige halvdel af nordvestkysten, hvor det kan plaske ned hele dagen. 

Tiltagende skydække i takt med passagen af fronten på resten af den nordlige halvdel, hvor der ikke kan udelukkes noget let nedbør, dog mere sandsynligt i bjergene. Skyet eller overskyet himmel vil også være fremherskende over den nordlige halvdel af Middelhavsområdet med lejlighedsvise byger og tordenvejr på Mallorca, Menorca og det østlige Catalonien, og vi kan som nævnt ikke udelukke kraftige byger på den catalanske kyst og de nordlige dele af øerne, og i de tidlige timer kan vi endda lokalt få kraftige byger på Valencias kyst. 

Nedbør er heller ikke udelukket på resten af De Baleariske Øer, ligesom det også kan komme til at dryppe sidst på dagen på dele af den sydlige halvdel af halvøens østkyst. 

Over de nordlige dele af De Kanariske Øer vil der være lavthængende skyer med mulighed for let nedbør i de bjergrige områder, mens himlen vil være letskyet over resten. 

Snegrænsen er nu på 1.500/1.800 meter i Pyrenæerne.

Maksimumstemperaturerne vil stige på den sydlige halvdel af Middelhavsområdet og i Cádiz-bugten, mens der sker små ændringer på De Kanariske Øer, og de er faldende i resten af landet. 

Minimumstemperaturerne vil falde i Pyrenæerne og stige i Galicien, på den nordlige højslette og helt i sydvest. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder og tendens til at være delvis skyet fra middagstid og frem. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne igen er svagt stigende, og dermed lander vi på 28 til 31 grader og 15 til 22 i nat.

Gran Canaria

I nord er der overvejende skyet himmel med en lille mulighed for lette byger i indlandet om eftermiddagen. Andre steder letskyet til klart. Temperaturer med små ændringer og er på 22 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Skyet i perioder, tendens til delvis skyet sidst på dagen. Nedbør er sandsynlig i og nær kystområderne. Temperaturerne ændrer sig kun lidt, og ligger på 28 til 34 grader og 17 til 21 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

På søndag sender vi et vennepar ned til vores lejlighed, så vi følger vejrudsigten daglig.
De skal være der i 10 dage, så vi håber på godt vejr til dem.
Men det er jeg sikker på I klarer, Jer på Spaniens Nyt.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.