Kraftig regn på Balearerne og tæt tåge i Sydspanien, men også en del sol
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 13/02/2025 - 07:00
Vejr og natur
Front nærmer sig fra nordvest og bringer skyer og regn til Galicien.
- Tidligt på dagen forventes kraftige regnbyger og tordenvejr på Balearerne, men vejret klarer op i løbet af formiddagen.
- Morgentåge i Atlanterhavsområderne, lokalt tæt tåge i Guadiana-dalen.
- Perioder med stærk vind på Galiciens Atlanterhavskyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Forholdsvis klar himmel bortset fra højtliggende skyer, men en front vil fra middagstid bringe øget skydække og regn til det vestlige Galicien.
På Kanarieøerne vil der være skyet og mulighed for lette regnbyger i de nordlige områder, mens det forbliver mest klart på resten.
I den nordvestlige del af landet, og særligt altså langs Galiciens Atlanterhavskyst, kan der forekomme perioder med kraftig vind fra syd.
Dagstemperaturerne vil stige i den nordøstlige del af fastlandet og i bjergområderne, men falder på Balearerne. I resten af landet og på Kanarieøerne forventes ingen væsentlige temperaturændringer.
Nattetemperaturerne vil generelt falde i det meste af landet, undtagen i det nordvestlige Spanien, hvor de vil stige en smule. I de østlige dele af den nordlige højslette samt i store dele af bjergområderne vil der fortsat forekomme frost, særligt i de højtliggende dele af Pyrenæerne, hvor frosten kan være moderat.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overvejende klart vejr med højtliggende skyer. Temperaturerne vil ligge på mellem 16 og 20 grader, mens nattemperaturerne falder til mellem fem og 11 grader.
Gran Canaria
Nordlige og nordøstlige kystområder vil opleve perioder med skydække, især tidligt og sent på dagen. Resten af øen vil have klart vejr. Der kan forekomme let calima i de højereliggende områder. Temperaturen vil ligge mellem 17 og 21 grader.
Alicante-provinsen
Morgenen starter med spredte skyer, men i løbet af dagen klarer det op. Temperaturerne vil forblive stabile, dog kan der være lette fald om dagen ved kysten. Temperaturerne vil svinge på mellem 17 og 21 grader med nattemperaturer på mellem fem og ni grader.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kan måske også interessere dig
Spanien fastholder den globale førertrøje inden for transplantationer
Tallene for 2025 understreger den imponerende indsats, men hvordan ser det ud i Danmark?
Mindst 40 dræbt og 23 alvorligt kvæstet i voldsom togulykke i Andalusien
VIDEO: Tragedie ved Córdoba, hvor to højhastighedstog blev afsporet - det ene fra Málaga til Madrid.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















