Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 13. januar

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 13/01/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Iskoldt i nord og blæsende i syd, men fremfor alt en hel del sol.

Der advares om frost af en vis intensitet til store dele af det nordlige og østlige af halvøen, mens der varsles stærk Levante-vind i områderne omkring Gibraltarstrædet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet i Middelhavsområdet med svage og spredte byger til den sydlige halvdel. Om morgenen lavtliggende skyer og risiko for tæt tåge i Baskerlandet, den øvre Ebro-dal, den østlige del af den sydlige højslette og lavtliggende egne i Huesca og Lleida. 

Overvejende letskyet i resten af landet.

Dagstemperaturerne vil generelt falde, selvom de dog vil stige en smule i den helt nordlige del af halvøen og på begge øgrupper. Nattemperaturerne vil falde i det meste af landet med frost til stort set helt den nordlige og østlige del af halvøen, men som vanligt koldest i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet over den vestlige tredjedel - måske med lidt let nedbør - mens det er overskyet i perioder over resten af provinsen dog kun letskyet i Antequera-området. Temperaturerne er uændrede på ni til 17 grader og seks til 12 i nat. Kraftig vind fra øst med lejlighedsvis meget kraftige vindstød på vestkysten og i Ronda-området.

Gran Canaria

Overvejende letskyet himmel dog perioder med lavtliggende skyer i nord og øst i dagens første halvdel. Svagt stigende temperaturer på 15 til 22 grader. Svag vind fra øst, som er noget kraftigere og kommer fra sydøst i de indre egne og er tiltagende i dagens anden halvdel. Overvejende briser på kysten.

Alicante-provinsen

Perioder med lavthængende skydække med svag og spredt nedbør i de tidlige morgentimer. Temperaturer med få ændringer eller mindre fald, så den hedder 10 til 16 grader og tre til syv i nat. Ved kysten let vind fra nordøst og i resten af provinsen svag vind fra øst.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.