Igen en noget blandet landhandel
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/06/2023 - 07:00
Vejr og natur
Den værste hede letter.
Varsler om regn- og lokalt kraftige tordenbyger til en stor del af den nordøstlige halvdel af fastlandet, Levante-området, de centrale og iberiske bjerge, der breder sig til Balearerne i slutningen af dagen.
Der advares også om perioder med stærk vestenvind i Alborán.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
På store dele af halvøen fortsætter den ustabile vejrsituation med overvejende overskyet himmel, som til sidst altså også vil påvirke De Baleariske Øer.
På den nordlige halvdel af fastlandet forventes spredte byger og tordenvejr fra de tidlige timer, som er mere intense og hyppige i Galicien og i områderne ved nordvestkysten, hvor nedbøren kan blive kraftig.
I løbet af dagen vil regn- og tordenbygerne intensiveres og blive mere udbredte, mens de breder sig til resten af den østlige tredjedel af halvøen, med sandsynlighed for kraftige byger i de centrale, østlige og nordøstlige dele af halvøen og i og omkring de centrale og iberiske bjerge.
Der forventes dog ingen nedbør i Andalusien eller resten af den sydvestlige del af halvøen, bortset fra nogle lokale byger om eftermiddagen i bjergområderne.
På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder med sandsynlighed for svag og spredt regn eller byger om eftermiddagen i de bjergrige egne.
Morgentåge og dis i bjergområderne på den nordlige halvdel af halvøen og muligvis også på den nordlige højslette og den nordlige del af den sydlige højslette.
Dagstemperaturerne falder på det meste af halvøen og De Baleariske Øer, mere udtalt i det centrale af halvøen, undtagen på halvøens sydøstkyst og omkring Cádiz-bugten, hvor de vil have tendens til at stige. Små ændringer på De Kanariske Øer. Nattemperaturer uden større ændringer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel med perioder ned lavthængende skyer og morgentåge i de indre dele, og mere overskyet i løbet af dagtimerne og måske lejlighedsvise tordenbyger i bjergene. Dagstemperaturerne falder i de indre egne, mens der ikke sker de store ændringer i resten af provinsen. Dermed lander vi på 25 til 32 grader og 15 til 22 i nat. Let vind fra vest, men efterhånden stærk vind ved kysten om eftermiddagen.
Gran Canaria
I nord er det skyet i perioder, aftagende til letskyet om eftermiddagen. I resten hovedsageligt letskyet og med lavthængende skyer om morgenen. Temperaturer med små ændringer på 20 til 26 grader. Vind fra nordøst, som lejlighedsvist frisker op til stærk på de sydøstlige og nordvestlige sider. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet himmel med byger og tordenvejr, lokalt kraftige og med hagl. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturer er faldende inde i landet og uændrede i resten, så den står på 28 til 33 grader og 16 til 21 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.