Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endnu en flot dag i vente

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/05/2022 - 07:00

Vejr og natur

Sommervejr og calima fortsætter.

Klar himmel måske med lidt højtliggende skyer til det meste af halvøen og Balearerne. Der vil dog være en del lavthængende skyer over den nordlige del af Galicien og Cantabrien.

Der forventes også efterhånden flere skyer over det meste af halvøens indre egne, der kan give byger og torden i eftermiddag i nordvest, dele af De Iberiske Randbjerge og i Pyrenæerne, men det kan også ramme andre bjergområder på halvøen. 

Ret overskyet himmel over De Kanariske Øer, og det kan resultere i nogle svage, lokale byger på La Palma.

I dag klokken 14 

Calima-varsel for Ceuta, Melilla og den helt sydlige del af halvøen, der efterhånden kan brede sig til en stor del af den sydlige halvdel af halvøen og Balearerne.

Der forventes en stigning i maksimumstemperaturerne i de fleste områder, men den vil være mere udtalt på Mallorca, i halvøens indre østlige Middelhavsområder, i det indre af Andalusien og i det nordlige Galicien. Temperaturerne kan nå helt op på 34 grader i Guadalquivir-dalen. Minimumstemperaturerne vil stige en smule i halvøens sydøstlige indre egne, på Balearerne og i den nordvestlige tredjedel af halvøen. Kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af enkelte højtliggende skyer om eftermiddagen, hvor det bliver mere skyet i bjergene. Let calima. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne stiger til 26 til 28 grader og 14 til 18 i nat. Svag vind fra øst ved kysten, og let sydøstenvind i de indre egne.

Gran Canaria

Mellem- og højtliggende skyer i kystområderne i dagens første halvdel med sandsynlighed for lejlighedsvise lette byger, men ellers mest klart vejr. Temperaturerne er svagt stigende til 20 til 24 grader. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra nord, som er lidt kraftigere på øst- og vestkysten. Briser på nord- og sydkysten.

Alicante-provinsen

Perioder med højtliggende skyer om morgenen, men ellers klar himmel. Minimumstemperaturerne stiger, maksimumstemperaturerne stiger i den nordlige del af provinsen, mens der kun sker små ændringer i resten af. Dermed havner vi på 24 til 29 grader og 13 til 16 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst om eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.