Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu bliver det igen lidt lunere - over 30 grader i weekenden!

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 13/10/2022 - 07:00

Vejr og natur

Ustadigt hist og pist, men i småtingsafdelingen

På Balearerne og visse steder langs sydøstkysten er det overskyet med sandsynlighed for byger og lejlighedsvis tordenvejr, men opklaring i løbet af dagen. 

Overvejende letskyet over resten af halvøen med højtliggende skyer, men i den nordlige del af Galicien, ved nordvestkysten, i Pyrenæerne, i De Iberiske Randbjerge og i de indre egne i sydøst vil der om morgenen være perioder med lavthængende skyer og dis. 

I dag klokken 14 

Vekslende skydække i bjergområderne på den østlige tredjedel af halvøen. 

På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele, med lokalt vedvarende nedbør til de højtliggende områder.

Der kan dannes morgentåge i det indre af Galicien, omkring den øvre del af Ebro og sydøst for den sydlige højslette. Mulighed for tåge sidst på dagen i Melilla.

Dagstemperaturerne vil stige næsten overalt, mens nattemperaturerne vil falde på det meste af den nordlige del af halvøen. 

Ser vi lidt længere frem, er der udsigt til en kanon-weekend, hvor temperaturerne lokalt kommer over 30 grader på halvøens sydslige egne. Niveauerne er generelt over normalen for årstiden, og selv i det nordliger af landet som Bilbao kan det takket være vinden fra syd nå op på 30 grader.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet, men mere skyet i bjergene i løbet af dagtimerne. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagen bliver lidt lunere, så den står på 25 til 29 grader og 14 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger.

Gran Canaria

Mod nord og i de indre egne overvejende overskyet med generelt lette byger, men lokalt er der mulighed for moderate byger. Andre steder skyet i perioder, og her er lette og lejlighedsvise byger heller ikke udelukket.

Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 21 til 25 grader. Let vind fra nordøst, der er kraftigere på de vestlige og sydøstlige sider og i højtliggende egne, hvor der kan komme kraftige vindstød sidst på dagen. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet i perioder med mulighed for lejlighedsvis regn i kystområderne i løbet af dagens første halvdel, men efterhånden opklaring fra om eftermiddagen, hvorefter det bliver mere overskyet i de indre egne.

Nattemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, mens dagstemperaturerne er svagt stigende, så vi havner på 23 til 27 grader og 14 til 19 i nat. Svag vind fra nordøst, der dog er let til moderat ved kysten og aftagende sidst på eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.