Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustabilt og en del nedbør

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/09/2022 - 07:00

Vejr og natur

Temperaturerne falder i næsten hele landet.

Varsler om lokalt kraftig eller vedvarende nedbør til store dele af halvøen. Dagstemperaturerne falder også markant på en stor del af halvøen, mens det fortsat er meget varmt på Balearerne. 

Der varsles også perioder med kraftig vind i bjergområder på den nordvestlige del af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet


På grund af en front vest for Galicien forventes skyet eller overskyet vejr til det meste af halvøen med næsten udbredt regn og byger. Lokalt kraftige eller vedvarende og lejlighedsvis med tordenvejr især i Galicien, Extremadura, den sydlige højslette, det vestlige Andalusien, Aragón og Catalonien. 

Der forventes ingen eller ringe sandsynlighed for nedbør på kysterne i Cantabrien og Middelhavet samt på Balearerne, hvor der vil være overvejende letskyet til skyet. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder med sandsynlighed for let regn i de højtliggende egne.

Dagstemperaturerne vil falde over hele linjen, men især i det indre af den østlige halvdel af halvøen. På Balearerne og De Kanariske Øer sker der kun små ændringer. Nattemperaturerne stiger ved nordvestkysten, Levanten og Balearerne og falder i halvøens indre egne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet vejr med nedbør i det indre af landet i første halvdel af dagen, mere sandsynligt i bjergkæderne, med tendens til at mindske skyerne og nedbøren i løbet af eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er uændrede ved kysten og faldende i de indre egne, mens maksimumstemperaturerne er faldende, især i store områder inde i landet. Vind fra vest, med kraftige vindstød i Serranía de Ronda og på vestkysten.

Gran Canaria

Skyet i de tidlige morgentimer og tendens til letskyet fra midt på dagen i nord. Sandsynlighed for svage og lejlighedsvise byger i de tidlige morgentimer på nordsiden, og det kan også komme til at dryppe lidt på sydøstsiden i løbet af eftermiddagen. Temperaturerne ændrer sig kun lidt til 22 til 27 grader. Vind fra nordvest, der er svag til moderat og aftagende i dagens anden halvdel. Overvejende briser på sydsiden.

Alicante-provinsen

Skyet til overskyet med spredte regn- og tordenbyger i de indre egne om eftermiddagen. Nattemperaturer uændrede, mens dagstemperaturerne er faldende, lokalt mærkbart i de indre egne - dermed havner vi på 29 til 34 grader og 21 til 24 i nat. Svag vind fra nordøst ved kysten, som i perioder frisker op. I resten let vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.