Morgentåge og stigende temperaturer
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/02/2025 - 07:00

Vejr og natur
Frisk vind og lokal nedbør i Galicien og Cantabrien.
Sandsynligvis morgentåge i Atlanterhavsområderne.
Perioder med stærk sydlig vind på Galiciens Atlanterhavskyst og stærk østenvind i områderne langs Det Cantabriske Hav.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Vi får lidt blandet vejr i de kommende dage med morgentåge, stigende temperaturer og lokale byger.
En koldfront vil berøre den nordvestlige del af den spanske halvø og bringe nedbør til Galicien, især langs Atlanterhavskysten, og lejlighedsvis også i Cantabrien.
I resten af landet og på Balearerne vil himlen være klar eller med højtliggende skyer uden nedbør.
Der er sandsynlighed for morgendis og tåge langs Atlanterhavskysten.
På de Kanariske Øer forventes letskyet himmel over de østligste øer og mere vekslende skydække over de øvrige øer.
Temperaturer på vej opad
Dagstemperaturerne stiger i det meste af halvøens indre egne og på Balearerne, bortset fra i områder med tåge. Der vil ikke ske de store ændringer langs kysterne og på De Kanariske Øer.
Nattemperaturerne stiger i det meste af landet, men falder i Galicien og langs Middelhavskysten. På Balearerne forventes ingen væsentlige ændringer, mens De Kanariske Øer oplever et let fald i temperaturerne.
Frost nu være begrænset til Pyrenæerne, hvor der dog kan komme moderat frost i højereliggende områder.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr med morgentåge i indlandet. Temperaturerne forbliver uændrede eller stiger let, så dagtemperaturerne ligger på mellem 19 og 20 grader og nattetemperaturerne på mellem seks og 12 grader.
Gran Canaria
Letskyet eller klart vejr med nogle skyer tidligt om morgenen. Temperaturerne forbliver stort set uændrede på 16 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet vejr om morgenen og eftermiddagen, mens det er klart til midt på dagen. De laveste temperaturer stiger i indlandet og forbliver uændrede langs kysterne. De højeste temperaturer stiger generelt, så vi får dagstemperaturer på mellem 20 og 25 grader og nattetemperaturer på mellem syv og otte grader.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.