Vejret 14. januar
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/01/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Igen noget blæsende i syd, mens det bliver lidt lunere i nord.
I dag advares der om frost af en vis intensitet til store dele af halvøens indre og østlige egne. Der varsles også stærk Levante-blæst i området omkring Gibraltarstrædet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i perioder over den sydøstlige tredjedel af halvøen og i området omkring Gibraltarstrædet med svag og spredt regn - især ved kysterne i Málaga og Almería, som dog vil aftage eller helt ophøre i løbet af dagen.
Efterhånden tiltagende skydække over resten af den sydlige halvdel af fastlandet.
Overvejende letskyet eller klart vejr i resten af landet, dog afbrudt af perioder med overskyet himmel over Balearerne og højtliggende skyer over De Kanariske Øer.
Morgentåge er ikke udelukket i lavtliggende egne i Huesca og Lleida.
Dagstemperaturerne vil falde på den nordlige højslette og stige en smule i den helt nordlige del af halvøen og på de vestlige af De Kanariske Øer. Der forventes ingen yderligere ændringer med udbredt frost af en vis intensitet til en stor del af de nordlige indre egne, de centrale bjerge og sydøstlige område af halvøen. Igen koldest i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet vejr i den vestlige tredjedel, og det er ikke udelukket, at der kan falde let og spredt regn om morgenen. I resten af provinsen er det letskyet, men af og til mere skyet. Nattemperaturerne er faldende, mens dagstemperaturerne kun ændrer sig lidt. Det betyder 10 til 18 grader og fem til 11 i nat. Vind fra øst med kraftige vindstød, der dog er aftagende om eftermiddagen.
Gran Canaria
Perioder med højtliggende skyer og sandsynlighed for calima. Temperaturer på 18 til 23 grader. Svag vind fra øst, der i perioder frisker op og med moderat til kraftige vindstød i nordøst og sydvest.
Alicante-provinsen
Overvejende overskyet vejr med svag og spredt nedbør i det sydligste område om morgenen. Temperaturerne er generelt i svagt fald, og der kan lokalt komme frostgrader i de indre egne, så vi havner på 10 til 16 grader og to til syv i nat. Ved kysten svag vind fra nordøst, der i perioder frisker noget op. I resten let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.