Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Temperaturerne falder, men fortsat stabilt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/03/2023 - 07:00

Vejr og natur

“Sommeren” er på retur.

Varsler om perioder med kraftig vind ved Galiciens kyst, Det Cantabriske Hav, den nedre Ebrodal, Ampurdán og omkring Alborán. Udbredt temperaturfald, især i det indre af halvøens østlige del.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overskyet over den nordlige del af halvøen med nedbør ved nordvestkysten og i Pyrenæerne, og også lidt svagere regn i Galicien, men her hører det op i løbet af dagen. 

På resten af den nordlige tredjedel af halvøen og på den nordlige højslette forventes overskyet himmel i dagens første halvdel og vekslende skydække om eftermiddagen, og måske svag og lokal nedbør. 

På resten af halvøen og Balearerne forventes letskyet til klar himmel. 

På De Kanariske Øer forventes der overskyet i perioder over de nordlige dele og letskyet i de sydlige. 

Temperaturerne vil falde i næsten hele landet. Der forventes let frost i Pyrenæerne og De Cantabriske Bjerge, men det er ikke udelukket, at der også kan forekomme let frost i andre bjergkæder på den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet til klar himmel. Temperaturerne falder, lokalt uændret på kysten, og dermed havner vi på 18 til 25 grader og syv til 14 i nat. Let vind fra nord eller nordvest, som aftager til svag om eftermiddagen.

Gran Canaria

Letskyet eller klart med perioder med højtliggende skylag. Skyet i perioder over nord- og nordøstkysten i de tidlige og sene timer. Temperaturerne ændrer sig kun lidt på kysterne og ligger på 15 til 23 grader. Let vind fra nordøst med kraftige vindstød på de nordvestlige og sydøstlige sider. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Klar himmel afbrudt af enkelte højtliggende skyer af og til. Temperaturerne vil falde i indlandet og ellers kun få ændringer på kysten, så den står på 20 til 26 grader og 10 til 13 i nat. Let vind fra nordvest, som i perioder frisker op i de tidlige morgentimer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.