Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sensommervejr lokker til strandtur

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/10/2022 - 07:00

Vejr og natur

Lunt, lækkert og solrigt.

Letskyet til klart vejr til det meste af halvøen. På De Kanariske Øer forventes der dog overskyet vejr over de nordlige dele med lokalt vedvarende regn i højtliggende egne og overskyet i perioder over de sydlige dele.

Lavthængende skyer over Galicien samt stedvis også over Melilla og Gibraltarstrædet, hvor der kan forekomme spredt svag nedbør. 

I den øvre Ebro-dal og i Pyrenæerne forventes der også en del lavthængende skyer om morgenen.

I dag klokken 14 

Der forventes en del tåge på halvøens sydkyst og omkring Alborán. Morgendis og tåge er heller ikke udelukket langs Middelhavskysten og den galiciske kyst samt i de indre områder af León, den øvre Ebro-dal og Andalusien.

Dagstemperaturerne vil stige næsten over hele linjen, men mere markant på den østlige halvdel af halvøen, mens der sker små ændringer eller lette fald i det vestlige Galicien. Nattemperaturerne vil stige på det meste af den nordlige halvdel af halvøen og falde i Andalusien og på sydøstkysten. Kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel. Temperaturerne er uændrede på 25 til 28 grader og 13 til 18 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst.

Gran Canaria

I nord og i de indre egne overvejende overskyet med byger, som lokalt kan være moderate og vedvarende. I resten overskyet i perioder med mulighed for lidt lejlighedsvise byger. Temperaturerne ændrer sig kun lidt til 21 til 25 grader. Let vind fra nordøst, der er kraftigere på de vestlige og sydøstlige kanter med nogle kraftige vindstød i dagens første halvdel, men vinden har tendens til at aftage fra middagstid. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende klar himmel. Nattemperaturer kun med små ændringer, mens dagstemperaturerne stiger, så vi lander på 26 til 31 grader og 13 til 18 i nat. Let vind fra vest, som om eftermiddagen drejer i syd og i perioder aftager til svag ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.