Ny uge starter lidt blandet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/10/2024 - 07:00
Vejr og natur
Kraftig regn nogle steder.
Lokalt betydelige fald i maksimumtemperaturerne i Sierra Morena, men ellers sker der ikke voldsomme forandringer i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Sandsynlighed for regn i de sydøstlige bjerge og mulighed for kraftig regn i området ved Gibraltarstrædet, hvor det kan blive ledsaget af tordenvejr om eftermiddagen. Svagere og mere spredt nedbør kan forekomme i det indre af den nordvestlige halvdel, resten af Andalusien og på De Kanariske Øer, men der ventes dog mest regn i de vestlige Pre-Pyrenæer, de centrale bjerge, Andalusien og de bjergrige øer.
Maksimumstemperaturerne vil stige på den sydlige halvdel af fastlandet og på Balearerne, lokalt mærkbare stigninger i Sierra Morena.
Minimumstemperaturerne vil stige på den nordøstlige del af halvøen, men ellers kun få ændringer i resten af landet.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Perioder med overskyet himmel, og tåge kan ikke udelukkes. Himlen bliver mere skyet om aftenen med sandsynlighed for lejlighedsvise byger, som kan være ledsaget af tordenvejr og mudderregn på grund af calima i højderne. Temperaturerne er uændrede, dog lokalt stigende om aftenen, så vi lander på 24 til 29 grader og 15 til 20 i nat.
Gran Canaria
Klart vejr, men med flere skyer i øst fra middagstid og frem, hvor der kan komme lette og lejlighedsvise byger. Svage og spredte byger kan heller ikke udelukkes i nord i de tidlige morgentimer. Temperaturer med små ændringer, så det hedder 22 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet med sandsynlighed for morgentåge og tågebanker i nord. Svage og spredte byger i løbet af dagen. Temperaturerne stiger i nord og ændrer sig kun lidt i resten af provinsen, så den står på 26 til 29 grader og 16 til 19 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.