Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen lidt mere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 15/05/2024 - 07:00

Vejr og natur

Blæsende og regnfuldt i nord.

Perioder med kraftig vind og meget kraftige vindstød på De Kanariske Øer, ved Alborán og kysterne i det nordlige Galicien og den vestlige ende af nordvestkysten. 

Der varsles også et kraftigt fald i maksimumstemperaturerne på halvøens østkyst.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Det ustabile vejr forventes at fortsætte i det fjerne nord med gråvejr og byger, der påvirker Galicien i begyndelsen af dagen, men efterhånden også nordvestkysten, den øvre Ebro-dal, Pyrenæerne og Catalonien. 

Om eftermiddagen vil nedbøren intensiveres og sprede sig til andre dele af den nordlige halvdel af fastlandet og lokalt blive ledsaget af tordenvejr. På resten af den nordlige halvdel af halvøen forventes lavthængende skyer om morgenen og igen om eftermiddagen. 

I Cantabrien og Pyrenæerne vil der falde sne, men der forventes ikke de helt store mængder. 

Lejlighedsvis overskyet himmel over dele af Valencia og Balearerne. 

Letskyet eller generelt klart vejr over den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø. 

På De Kanariske Øer er der overskyet i nord med mulighed for lejlighedsvise, lette byger og klart i syd.

Temperaturerne vil falde i stort set hele landet, og det gælder både maksimums- og minimumsniveauerne. Faldet vil være mere udtalt på den vestlige halvdel af halvøen, hvor faldet i maksimumstemperaturerne kan være ret markant. 

Der vil være nogle små stigninger i maksimumstemperaturerne i den nordøstlige del af Catalonien og den østlige ende af Det Cantabriske Hav. Svag frost i højtliggende områder af de største bjergsystemer på den nordlige del af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Faldende temperaturer på 20 til 27 grader og otte til 16 i nat.

Gran Canaria

I nord og nordøst overvejende skyet himmel med mulighed for lette og lejlighedsvise byger, men med nogen opklaring om eftermiddagen. På resten er det overskyet i perioder og overvejende letskyet himmel på syd- og sydvestkysten. Minimumstemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, og også maksimumstemperaturerne vil falde, så vi ligger på 19 til 22 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende klar himmel. Temperaturerne falder til 22 til 29 grader og 13 til 17 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.