Stormende kuling i nordvest og nedbør flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/11/2022 - 07:00
Vejr og natur
Fortsat relativt flot vejr i syd, men det kan også dryppe her.
Varsler om vedvarende og stedvis kraftig regn i det vestlige Galicien og meget kraftige vindstød på op til 80 km/t i det nordlige Galicien og de vestlige af De Cantabriske Bjerge. Det svarer til stormende kuling.
Der advares også om vedvarende nedbør i de centrale bjerge.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Ustabiliteten forventes at øges på grund af en ny Atlanterhavsfront, der vil krydse halvøen fra nordvest til sydøst og give skyet eller overskyet vejr og medbringe nedbør på sin vej.
Nedbøren vil være vedvarende og lokalt kraftig i den vestlige del af Galicien i løbet af dagens første halvdel. Der kan også være en vis persistens i området omkring de vestlige af de centrale bjerge og de vestlige Pyrenæer.
Der forventes ingen nedbør til den sydøstlige del af halvøen, hvor der vil være mellem- og højtliggende skyer.
På Mallorca og Menorca er det ikke udelukket, at der kan komme enkelte byger i de tidlige morgentimer.
Letskyet på De Kanariske Øer.
Sne: i Pyrenæerne 2.200/2.400 meter, faldende til 2000 meter sidst på dagen.
Lavthængende dis og morgentåge på Mallorca, lavtliggende skyer i Huesca og Lerida, de sydøstlige kystområder og det vestlige Andalusien. Calima-varsel for De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne vil falde en smule på det meste af halvøen, selv om de i Middelhavsområdet, ved nordvestkysten og Galicien kun ændres lidt eller måske endda stiger let. Nattemperaturerne vil stige i Galicien samt på den sydlige halvdel af halvøen og Balearerne. Kun små ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Perioder med overskyet vejr, som dog ikke udelukker let regn fra eftermiddagen og fremefter, især i bjergene i de indre egne. Temperaturer med små ændringer, men nu kan vi virkelig begynde at se forskel på områder som Antequera og Ronda i forhold til kystområderne, så vi ser på et spænd på 17 til 27 grader om dagen og 11 til 17 i nat. Let vind fra vest eller sydvest, der tager til i løbet af dagen.
Gran Canaria
Overvejende klart vejr med enkelte perioder med højtliggende skyer i de centrale timer og sandsynlighed for let calima. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 21 til 27 grader. Svag til moderat vind fra nordøst.
Alicante-provinsen
Skyet i perioder med sandsynlighed for lidt nedbør fra midt på dagen og fremefter. Temperaturerne er uændrede på 21 til 25 grader og 12 til 14 i nat. Ved kysten svag vind fra sydvest og i de indre egne svag vind fra vest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.