Stadig lidt ustabilt, men det lysner
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/09/2022 - 07:00
Vejr og natur
Lidt varmere i den østlige del af fastlandet.
Varsler om stedvis kraftig og/eller vedvarende regn i de centrale bjerge og ved dele af nordvestkysten. Der advares også om uvejr og kraftig nedbør i Catalonien og Aragón.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Det lavtryk, som har påvirket os de seneste dage, begynder at blive svagere, men det vil stadig skabe ustabilitet på halvøen og Balearerne med overvejende overskyet himmel og sandsynlighed for nedbør mange steder.
Om dagen bliver det overskyet over store dele af halvøens indre egne. Spredte byger til det meste af landet, men dog mindre hyppige jo længere mod syd og øst, vi kommer. Lejlighedsvis kan nedbøren være ledsaget af tordenvejr.
Tendens til opklaring mod slutningen af dagen.
Lokalt kraftige og/eller vedvarende i de centrale bjerge og i den vestlige ende af nordvestkysten samt i de østlige Pyrenæer og Maestrazgo. Der kan også forekomme lejlighedsvise byger og tordenvejr på Balearerne.
Skyet i perioder over De Kanariske Øer og der kan komme let regn på de nordlige dele.
Calimaen kan stadig påvirke den yderste sydøstlige del af halvøen og Balearerne, men efterhånden tendens til at trække mod øst.
Temperaturerne falder i Cantabrien, på Balearerne og i det centrale af fastlandet, mens de stiger i det sydlige Galicien, den vestlige del af den nordlige højslette og den østlige tredjedel af halvøen. Kun få ændringer i resten af landet. Nattemperaturerne har tendens til at falde.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Overvejende letskyet på kysten og skyet i de indre egne med sandsynlighed for byger, som kan blive ledsaget af torden, men med nogenlunde opklaring om aftenen. Maksimumstemperaturerne falder i de indre egne og stiger i området omkring Málaga By og ellers uændret i resten. I tal er det 23 til 30 grader og 15 til 20 i nat. Let vind fra vest og svag vind i de indre egne.
Gran Canaria
I nord overskyet i de tidlige og sene timer med lette og lejlighedsvise byger og opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet, men mere skyet på sydøstsiden. Temperaturer med små ændringer på 20 til 27 grader. Let vind fra nord, der er lidt kraftigere tidligt om morgenen og om eftermiddagen, hvor der kan forekomme kraftig vind i perioder på de sydøstlige og vestlige kanter.
Alicante-provinsen
Klart vejr med periodevis højtliggende skyer over den sydlige halvdel og tiltagende overskyet i løbet af eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne stiger, så vi lander på 28 til 33 grader og 16 til 21 i nat. Svag vind fra vest, og om eftermiddagen tiltager den og drejer i sydvest ved kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.