Flot og solrigt vejr igen
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 16/03/2023 - 07:00
Vejr og natur
Lunere - især i nordvest, hvor der dog også kan komme regn.
Varsler om perioder med kraftig vind ved den galiciske kyst og i Gibraltarstrædet, mens der ventes markante temperaturstigninger om dagen på den baskiske kyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Tiltagende skydække over den vestlige halvdel af halvøen med nedbør i Galicien, der i svag form kan brede sig til den vestlige del af Asturien og den helt vestlige del af højlandet.
På Balearerne og resten af halvøen letskyet til klart, mens der dog også kan være perioder med lavthængende morgenskyer over dele af halvøens østlige områder.
På De Kanariske Øer letskyet til klart, men tiltagende til overskyet i perioder.
Morgendis på Balearerne og i dele af halvøen østlige del. Der kan også forekomme let calima på De Kanariske Øer.
Temperaturerne kan falde lidt i Middelhavsområdet, men vil ellers stige på det meste af halvøen - særligt på den baskiske kyst. Der forventes kun let frost i de højstliggende områder i Pyrenæerne. Kun få ændringer på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr med enkelte perioder med højtliggende skylag fra eftermiddag og frem. Temperaturerne er uændrede på 21 til 23 grader og 10 til 15 i nat. Let vind fra øst, som aftager til svag om eftermiddagen.
Gran Canaria
Overvejende letskyet til klart, dog perioder med lavthængende skyer i nord i de tidlige og især i de sene timer. Svag calima, som vil forsvinde i løbet af eftermiddagen. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 17 til 22 grader. Let vind fra nordøst, der i perioder frisker op på de nordvestlige og sydøstlige sider - især fra eftermiddagen og fremefter. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel. Nattemperaturerne er svagt stigende i indlandet og uændrede i resten af provinsen. Dagstemperaturerne er svagt stigende, men mere markant i indlandet. Dermed havner vi på 20 til 23 grader og otte til 10 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, med tendens til at komme fra øst og sydøst ved middagstid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.