Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ustadigt og med regn mange steder

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 16/10/2024 - 07:00

Vejr og natur

Perioder med kraftig vind.

Varsler om lokalt kraftig og/eller vedvarende nedbør på store dele af den vestlige halvdel af fastlandet, i Pyrenæerne og de nordlige dele af De Kanariske Øer. 

Der advares også om perioder med kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød ved Atlanterhavskysten i Andalusien, på den sydøstlige del af halvøen samt i Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Dagen er præget af ustabilitet med nedbør, der lejlighedsvis ledsages af tordenvejr, der påvirker det meste af landet. 

Mindre intense og mere spredte byger forventes på de sydøstlige dele af De Kanariske Øer og på den østlige kyst af halvøen, og det ventes at holde nogenlunde tørt på sydøstkysten, i Melilla og på De Baleariske Øer. 

Maksimumstemperaturerne vil falde på den nordlige del af halvøen og på Balearerne og stige i Ebro, den østlige tredjedel, Alboran og det vestlige Andalusien. På De Kanariske Øer vil der overvejende være fald.

Minimumstemperaturerne vil falde på den nordvestlige halvdel af fastlandet, stige på De Kanariske Øer og kun ændre sig lidt i resten af landet.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Meget skyet himmel med udbredt nedbør og lejlighedsvis tordenvejr, der dog er mere intens og hyppig i løbet af dagens første halvdel, hvor de lokalt kan være kraftige og vedvarende. Opklaring i løbet af dagen. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens  maksimumstemperaturerne igen er stigende. Dermed lander vi på 19 til 23 grader og 14 til 19 i nat.

Gran Canaria

Overskyet i perioder med overvejende overskyet himmel i indlandsområderne. Lette og lejlighedsvise byger - hovedsageligt i indlandet og på bjergtoppene i løbet af eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er svagt til moderat stigende, og maksimumstemperaturerne sker der ikke så meget med, så den står på 22 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Skyet i perioder og tendens til letskyet om eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne er stigende, så det betyder 26 til 28 grader og 15 til 18 grader.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.