Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Let faldende temperaturer, men solrigt

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 17/04/2024 - 07:00

Vejr og natur

Ret blæsende nogle steder.

Perioder med kraftig vind og meget kraftige vindstød ved den nedre del af Ebro-dalen, Ampurdán, de nordlige dele af Balearerne og langs Galiciens kyster.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet himmel over den helt nordlige del af halvøen med nedbør i det østlige Cantabrien og Pyrenæerne, mens nedbøren er mere spredt i resten af Cantabrien, det nordøstlige Galicien, den øvre Ebro-dal, men det har generelt tendens til at aftage i løbet af dagen. 

Der vil være lavthængende skyer om morgenen i andre områder af den nordlige tredjedel, i og omkring De Iberiske Randbjerge og Levanten, men efterhånden tendens til letskyet. 

I den østlige del af Catalonien og på De Baleariske Øer forventes der også skyet eller overskyet himmel med byger, men det skulle dog holde tørt på Menorca, der slipper med vekslende skydække. 

I resten af landet er himlen letskyet eller klar, dog afbrudt af højtliggende skyer i perioder over De Kanariske Øer og den sydlige halvdel af halvøen, og efterhånden kommer der tiltagende skydække over det indre af den sydlige tredjedel. 

Der er sandsynlighed for snefald i Pyrenæerne i 1.000-1.400 meters højde, og det kan også drysse lidt i det vestlige Cantabrien og de nordlige af De Iberiske Bjerge i 1.200-1.600 meters højde.

Temperaturerne vil falde i det meste af landet, men især i de maksimale temperaturer på den sydøstlige del af halvøen, i Málaga og på Mallorca. Ikke de store ændringer på den nordlige del og i de indre områder af den sydlige tredjedel. 

Svag frost forventes i bjergene på den nordlige del af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Faldende temperaturer, så vi landet på 24 til 25 grader og 13 til 17 i nat.

Med dansk guide på byvandring i april eller maj? Læs mere her

Gran Canaria

Overvejende klar himmel med nogle højtliggende skyer. Derudover kan der være lejlighedsvist skyet ved kysterne - især i syd og vest. I disse områder er tågebanker heller ikke udelukket om formiddagen og sent på eftermiddagen. Måske let calima. Temperaturer med få ændringer eller lette fald i maksimumniveauerne, så den står på 19 til 25 grader. Lokalt kan vi dog stadig lokalt nå op på 30 grader i de indre egne.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klar himmel, afbrudt af perioder med lavthængende morgenskyer ved kysten og højtliggende skyer i de sene timer. Temperaturerne falder, lokalt mærkbart, når det gælder maksimumtemperaturerne, og det betyder 20 til 21 grader og 10 til 14 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.