Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rød alarm på Gran Canaria for 40 grader og 30 om natten

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/07/2025 - 09:23

Vejr og natur

Temperaturer på 40 grader - lokalt måske endda endnu varmere.

Vedvarende højtrykssituation bringer igen rekordhøje temperaturer til store dele af landet, især i syd og på De Kanariske Øer.

  • Meget høje temperaturer på den sydlige del af Den Iberiske Halvø, i højlandet i nord, i de nordøstlige dale og på De Kanariske Øer. Der vil blive overskredet 38 til 40 grader i store områder af den centrale og sydlige del af Den Iberiske Halvø. Torsdag morgen har Aemet endda opgraderet alarmen til rød på det sydlige af Gran Canaria for 40 grader - måske højere endnu.
  • End ikke om natten får vi rigtig en pause, da vi næppe kommer under 20/22 grader ved Middelhavsområderne, i den nedre Ebro-dal samt store dele af den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø. 
  • Sandsynligvis meget kraftige vindstød på skråninger og i andre udsatte områder på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der vil fortsat være stabilt vejr i stort set hele landet med letskyet eller klar himmel og ingen nedbør. 

Kun i det nordvestlige Galicien og det østlige Catalonien forventes skyet vejr med mulighed for svage og spredte byger, som sammen med flere skyer i løbet af dagen vil påvirke bjergene på den nordlige og østlige del af fastlandet, og det kan brede sig i form af spredte byger til Cantabrien, de østlige Pyrenæer eller det sydlige af De Iberiske Bjerge. 

Der forventes også lavthængende morgenskyer over andre områder af den nordlige del af Den Iberiske Halvø.

Fortsat calima-varsel på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde på de østlige af De Kanariske Øer og den vestlige del af Den Iberiske Halvø, mens de stiger i de sydlige og sydøstlige egne af fastlandet samt i områder af den centrale del af halvøen i nord. Få ændringer i resten. Vi kommer over 35 grader på det meste af den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø, i højlandet i nord, i de nordøstlige dale og på De Kanariske Øer, og vi kan som nævnt endda komme op på 38 til 40 grader i store dele af den centrale og sydlige del af Den Iberiske Halvø, og det kan heller ikke udelukkes lokalt på De Kanariske Øer. 

Nattetemperaturerne vil stige på store dele af den nordøstlige halvdel af fastlandet og De Kanariske Øer, mens de falder på den vestlige del af halvøen. Det forventes, at temperaturen aldrig falder under 20/22 grader ved Middelhavet, i den nedre Ebro-dal og i store dele af den sydlige halvdel af fastlandet, og den kan forblive over 25 grader i områder af Guadalquivir og på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart vejr med lavthængende skyer langs kysten i perioder. Nattetemperaturer med få ændringer og stigende dagstemperaturer, så dermed lander vi på 30 til 39 grader og 22 til 24 grader om natten.

Gran Canaria

Klart vejr med let calima. Nattetemperaturerne er let stigende, mens dagstemperaturerne er let til moderat stigende på de sydøstlige og sydvestlige kanter og let faldende på toppene. I dag har Aemet hævet hede-alarmen til højeste niveau; rød. Heden påvirker hovedsageligt den sydlige halvdel af øen, hvor temperaturen lokalt kan nå op på 40 grader, undtagen kystområderne i sydvest.

På den nordlige halvdel generelt 26 til 30 grader.

Nattemperaturer på over 25 grader, og den vil ikke falde under 28 grader i de indre områder områder i syd - måske bliver den endda liggende på 30 grader!

Valencia Regionen

Klart vejr med flere skyer i indlandet af Castellón i løbet af dagen. Temperaturerne er stigende eller uændrede, så den står på 33 til 37 grader og 23 til 25 grader om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.