Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tæt tåge eller dis flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 17/11/2023 - 07:00

Vejr og natur

Stabilt, men let faldende temperaturer.

Varsler om bemærkelsesværdige fald i dagstemperaturerne i den nordøstlige del af Catalonien og af og til kraftig vind i Empordà. 

Der advares også om tæt tåge i dele den sydlige højslette.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

I de fleste dele af landet forventes det stabile vejr at fortsætte med overvejende klar himmel eller med perioder med højtliggende skyer. Kun i den nordøstlige del af Catalonien forventes mere ustabilt vejr med overskyet himmel og lejlighedsvise byger, som også forventes at påvirke de nordlige dele af De Baleariske Øer, hvor der også vil være flere skyer. 

Dagen vil dog begynde med lavthængende skyer over store dele af halvøen med undtagelse af den sydlige tredjedel og en god del af den østlige tredjedel. Risiko for morgentåge eller dis i det indre af Galicien og højlandet - især i syd, hvor de vil være tættere i dalområder. Tåge kan heller ikke udelukkes i dalene på den nordøstlige del af halvøen, på De Baleariske Øer og mere vedvarende ved Alborán og langs de sydøstlige kyster.

Nattemperaturerne vil falde i det meste af landet, men mere markant på den nordlige halvdel af halvøen. De vil dog stige på dele af den sydøstlige og sydvestlige del af halvøen. Dagstemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer, den nordlige del af De Baleariske Øer og en stor del af den nordøstlige del af halvøen - mærkbare fald i den nordøstlige del af Catalonien. Generelt er der kun få ændringer i resten af landet. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer af og til og perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten. Dis kan heller ikke udelukkes. Temperaturer med små ændringer på 23 til 25 grader og 11 til 17 i nat.

Stadig pladser på efterårets sidste byvandring i Málaga. Læs mere HER.

Gran Canaria

Letskyet eller klart. Temperaturer i let fald, lokalt moderat ved kysten, så vi lander på 19 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturer med små ændringer, og dagstemperaturerne er faldende. Det betyder 22 til 26 grader og 13 til 14 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.