Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Temperaturfald i store dele af landet

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 18/08/2022 - 07:00

Vejr og natur

Lidt ustabilt i nord.

Varsler om kraftig nedbør i Catalonien, på Balearerne og ved dele af nordvestkysten, hvor det også kan være vedvarende.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet i nordvest og det nordlige Galicien med regn, som er mere intens og hyppig i den østlige ende af nordvestkysten, hvor den lokalt kan være kraftig og vedvarende. Der er også sandsynlighed for lokalt kraftige byger på Balearerne og i Catalonien, som kan blive ledsaget af tordenbyger, der aftager i løbet af dagen for så at blive reaktiveret igen senere på eftermiddagen, hvor de også vil påvirke resten af Pyrenæerne. 

Perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele af De Kanariske Øer, og det er ikke udelukket, at der i begyndelsen vil komme lidt let regn på de vestligste øer. 

I resten af landet letskyet eller skyfri himmel, undtagen i områderne omkring Levante og Gibraltarstrædet, der får lavthængende morgenskyer, og om eftermiddagen vekslende skydække over den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af halvøen med mulighed for spredte byger i Ebro-dalen, den nordlige del af halvøen og Levante-området.

Temperaturerne vil stige på den vestlige halvdel af halvøen og i de centrale dele af De Kanariske Øer, mens de ventes at falde i resten af landet. Temperaturen kan overstige 35 grader i den nedre del af Guadalquivir.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel. Dagstemperaturerne stiger i de indre egne og falder ved kysten, mens nattemperaturerne kun ændrer sig lidt, så den står på 31 til 33 grader og 17 til 23 i nat. Moderat vind fra vest, som drejer i øst om formiddagen med kraftige vindstød i perioder ved kysten i løbet af formiddagen.

Gran Canaria

I nord overskyet i perioder med opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturer på 20 til 25 grader. Let vind fra nordøst, som i perioder frisker noget op på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Overvejende briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet med enkelte lavthængende skyer om morgenen. I løbet af dagen bliver det mere overskyet i de indre områder - muligvis med enkelte byger.

Temperaturerne vil falde en smule, bortset fra de højeste temperaturer i den sydlige del af provinsen, som vil falde kraftigere. Dermed havner vi på 31 til 33 grader og 16 til 21 i nat. Ved kysten svag til moderat vind fra nord om morgenen, skiftende til østlig retning om eftermiddagen. I resten af provinsen let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst om eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.