Vejret 18. februar
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 18/02/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Klart og solrigt vejr til store dele af landet, men i nord trækker en front ind og giver lidt ustabilitet og blæst.
Perioder med kraftig vind i Empordà og ved de galiciske og cantabriske kyster.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Tørt og solrigt vejr på halvøen og Balearerne. En Atlanterhavsfront vil dog medføre en gradvist øget skydække over den nordvestlige tredjedel med lette nedbørsmængder, der starter i Galicien og breder sig til omkringliggende områder, den øvre Ebro-dal, dele af De Iberiske Randbjerge og Pyrenæerne.
Svag spredt nedbør er ikke udelukket i områder af den nordlige højslette.
På De Kanariske Øer lavtliggende skyer i de nordlige, højtliggende egne, hvor lette byger ikke er udelukket i dagens anden halvdel, og letskyet i resten.
Dagstemperaturerne vil falde på den vestlige tredjedel af fastlandet og De Kanariske Øer, mens de stiger på resten af halvøen. Nattemperaturerne vil falde på den nordlige halvdel og stige i de centrale sydlige områder. Der forventes frost i Pyrenæerne, Cantabrien og de nordlige af De Iberiske Bjerge sidst på dagen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel afbrudt af enkelte perioder med højtliggende skyer fra om eftermiddagen og fremefter. Måske tågebanker ved kysten. Temperaturer på 20 til 21 grader og otte til 13 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog tendens til vestenvind, som efterhånden tager til ved kysten.
Gran Canaria
Skyet i perioder i nord, men med udbredt opklaring midt på dagen. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturerne er svagt faldende på 15 til 21 grader. Vind fra nordøst, som i perioder frisker op til kraftig vind på de sydøstlige og nordvestlige kanter, hvor der kan forekomme vindstød på over 60 km/t og lokalt og lejlighedsvis helt op til 70 km/t, svarende til hård kuling. Briser på sydvestkanten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart vejr med enkelte perioder med tæt skydække om eftermiddagen. Lavtliggende skyer med tåge eller tågebanker er ikke udelukket i kystområderne tidligt og især sent på dagen. Temperaturerne er svagt faldende i den sydlige del af provinsen og uden væsentlige ændringer i resten, så den står på 20 til 24 grader og otte til 10 i nat. Svag vind fra vest og briser ved kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.