Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Frem med solhat og kolde drikke!

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 18/05/2022 - 07:00

Vejr og natur

Kviksølvet begynder for alvor at krybe opad.

I dag advares der om meget høje temperaturer i dalene Guadalquivir, Guadiana og Tajo samt i dele af Ebro-dalen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overskyet i Galicien og det er muligt, at der i begyndelsen vil falde lidt svag nedbør, som vil brede sig fra vest mod øst i løbet af dagen. Ellers overvejende klar himmel kun afbrudt af lette skyer af og til over resten af halvøen, dog efterhånden flere skyer i de indre egne i nord og øst, som kan give enkelte byger og tordenvejr i bjergområderne. 

Perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele af De Kanariske Øer samt i dele af områder langs Middelhavskysten.

Calima-varsel i områderne omkring Alboran, og det er ikke udelukket, at støvet vil brede sig til hele den sydlige halvdel af halvøen.

Dagstemperaturerne falder i den nordlige del af Galicien og den vestlige del af Asturien, men vil stige i det meste af halvøens indre egne og i begge øgrupper. Temperaturerne forventes at overstige 35 grader i Guadalquivir-dalen, og det er ikke udelukket, at det samme kan nås i dele af den sydlige halvdel - især i dalene Guadiana og Tajo samt i dele af Ebro-dalen. Minimumstemperaturerne vil falde på den nordvestlige tredjedel og stige på resten af halvøen, Balearerne samt på De Kanariske Øer. Kun få ændringer i resten. 

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer og perioder om morgenen med lavthængende skyer og tåge ved kysten. Varsel om let calima. Maksimumstemperaturerne falder let, og minimumstemperaturerne sker der ikke meget med. Dermed havner vi på 27 til 30 grader og 17 til 19 i nat. Svag vind fra øst eller sydøst.

Gran Canaria

Mod nord overskyet med opklaring i de centrale timer. På resten af øen er det letskyet eller klart. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og står på behagelige 19 til 24 grader. Moderat vind fra nordøst, der er lidt kraftigere i det helt nordvestlige område og på den sydøstlige side med lejlighedsvis kraftig vind. Briser på nord- og sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Klar himmel afbrudt i perioder med højtliggende skyer. Dog perioder om morgenen med lavthængende skyer i kystområderne - måske også med tåge eller dis. Calima-varsel i højtliggende områder. Minimumstemperaturerne stiger, mens maksimumstemperaturerne er uændrede eller svagt stigende, så vi ligger på 24 til 31 grader og omkring 17 i nat. Let vind fra skiftende retninger med tendens til at komme fra øst og sydøst fra midt på dagen og fremefter.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.