Klart og solrigt i syd og på Kanarieøerne
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 18/10/2024 - 07:00
Vejr og natur
Nord og Balearerne får fortsat regn.
Varsler om perioder med kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød i den nedre del af Ebro-dalen, men ellers ikke det store vejrdrama i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Den ustabile vejrsituation forventes at fortsætte på den nordlige og østlige del af halvøen med gråvejr og nedbør lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr. Det er ikke udelukket, at nedbør kan påvirke andre områder på den nordlige halvdel af halvøen og Balearerne sidst på dagen, men jo længere sydpå, jo svagere og mindre sandsynligt.
Snefald er sandsynligt i Pyrenæerne i højder over 1.800/2.000 meter.
På resten af fastlandet vil himlen være mere eller mindre klar eller med mellem- og højtliggende skyer.
På De Kanariske Øer forventes mere stabilt vejr med overskyet himmel i perioder over de nordøstlige, bjergrige dele og ellers kun få skyer over resten.
Maksimumstemperaturerne vil falde i Pyrenæerne, det nordøstlige Catalonien og Balearerne, mens de vil stige i den nordvestlige tredjedel og kun ændre sig lidt i resten af landet. Minimumstemperaturerne vil stige i den yderste nordvestlige del af halvøen og falde generelt i resten. Der forventes frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel med lavthængende morgenskyer af og til i de indre egne og tendens til højtliggende skylag om eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er faldende, mens maksimumstemperaturerne er uændrede, og dermed havner vi på 17 til 25 grader og otte til 15 i nat.
Gran Canaria
Skyet i perioder på de nordlige kanter, lidt mere kompakt tidligt om morgenen og sent på dagen. Andre steder letskyet, bortset fra nogle perioder med skyer ved vestkysten tidligt om morgenen. Temperaturer med få ændringer eller svagt faldende, især ved de sydlige kyster, så vi ligger på 22 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne er faldende, og maksimumstemperaturerne sker der ikke meget med bortset fra fald ved kysten. Det betyder 21 til 25 grader og 10 til 15 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.