Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pusten går en anelse ud af Kong Vinter

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 19/01/2023 - 07:00

Vejr og natur

Dog fortsat ret meget sne i nord.

Lokalt kraftig eller vedvarende nedbør i Galicien og i hele det cantabriske område, og fortsat udsigt til betydelige snefald på hele den nordlige del af halvøen. Stedvis kraftig frost i Pyrenæerne. 

Der advares også om perioder med kraftig vind ved den galiciske og cantabriske kyst, i Pyrenæerne, på den nordlige halvdel af Middelhavsområdet, Balearerne og De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Den Iberiske Halvø og Balearerne bliver fortsat påvirket af Atlanterhavsstormen fra nordvest, som giver skyet eller overskyet vejr over hele den nordlige tredjedel af halvøen med udbredt regn og byger. 

På resten af den nordlige halvdel og Balearerne periodevis overskyet med mulighed for let nedbør. 

På resten af halvøen generelt letskyet til klart, dog delvist overskyet over bjergområderne på den sydøstlige del af halvøen. 

På De Kanariske Øer er det overskyet med byger over de nordlige, højtliggende dele og mulighed for svage og spredte byger på resten.

Snegrænsen: På den nordvestlige og sydlige del af halvøen 800/1.000 meter stigende til cirka 1.500 meter. I midten og den nordøstlige del af halvøen 500/700 meter stigende til 1.000/1.300 meter og på Balearerne 700/1.000 meter.

Dagstemperaturerne vil stige på den nordlige tredjedel af halvøen, mens der kun sker små ændringer på resten af halvøen. Minimumstemperaturerne vil falde på den sydlige halvdel af halvøen. Lokalt tung frost i Pyrenæerne, moderat frost i resten af bjergområderne og svag frost i det meste af halvøens indre egne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart vejr. Minimumstemperaturerne er faldende med let frost i bjergene, mens maksimumstemperaturerne er uændrede. Dermed havner vi på ni til 17 grader og helt ned mellem minus en og syv grader om natten.

Let vind fra nordvest med kraftige vindstød i perioder ved kysten.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

I nord overvejende skyet eller overskyet med lette til moderate byger. Andre steder overskyet i perioder med mulighed for let og lejlighedsvis regn i dagens første halvdel.

Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne er svagt faldende, hvilket lokalt kan være moderat i indlandet. Det betyder 17 til 21 grader. Svag til moderat vind fra nordøst med stedvis meget kraftige vindstød på de sydøstlige og nordvestlige sider og i højtliggende områder i dagens anden halvdel.

Alicante-provinsen

Letskyet, tiltagende til overskyet i løbet af eftermiddagen. Temperaturerne er uændrede på 11 til 16 grader og to til seks i nat dog let frost i indlandet.

Svag vind fra vest og nordvest med kraftige vindstød i højtliggende eller udsatte områder i perioder og meget kraftige vindstød i indlandet nord for Castellón.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.