Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt mere ustadigt i nordvest

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/07/2022 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat godt varmt de fleste steder.

Varsler om enkelte kraftige regn- eller tordenbyger i den nordøstlige del af landet.

Fortsat advarsler om meget høje temperaturer på den østlige og sydlige halvdel af fastlandet og på Balearerne, mens de falder markant på den nordlige og nordvestlige del af halvøen. 

Der advares også om perioder med kraftig blæst på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet i Galicien med lette byger til den vestlige tredjedel, som dog vil aftage i løbet af dagen. 

I Cantabrien er det overskyet i perioder og tiltagende overskyet i dagens anden halvdel med sandsynlighed for let regn. 

Der forventes også lavthængende skydække i Gibraltarstrædet og over de nordlige egne af De Kanariske Øer, Melilla og den catalanske kyst med tendens til efterhånden at klare op. 

Om eftermiddagen kommer der efterhånden nogle skyer over det indre af den østlige halvdel af halvøen, som i den nordøstlige del vil blive ledsaget af tordenvejr og nogle byger - det kan give kraftige byger i den nordlige del af Aragon og de tilgrænsende områder. 

Overvejende letskyet eller klart vejr i resten af landet.

Risiko for tåge eller dis i Gibraltarstrædet. Calima på De Kanariske Øer, og i mindre grad også på den sydlige del af halvøen samt i Ceuta og Melilla.

Temperaturerne falder på den nordvestlige halvdel af fastlandet, hvilket vil være særligt mærkbart på den nordlige højslette, i de cantabriske område og det nordlige Navarra. 

I resten af landet vil temperaturerne forblive uændrede eller stige en smule. De højeste temperaturer vil fortsat være over 35 grader på Mallorca og på halvøens indre egne. Over 40 grader i Ebro-dalen.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel med tåge ved kysten. Nattemperaturer med små ændringer, mens dagstemperaturerne stiger i de indre egne og er uændrede ved kysten. Dermed havner vi på 29 til 36 grader og 22 til 24 grader. Let vind fra skiftende retninger med briser.

Gran Canaria

I nord overskyet, men vekslende skydække i løbet af formiddagen. Andre steder letskyet eller klart afbrudt af enkelte højtliggende skyer. Calima-varsel, men mest intenst i højtliggende egne. Temperaturerne stiger svagt til moderat, hvilket lokalt kan være mere udtalt i de indre områder. Generelt på 20 til 25 grader, men lokalt i de indre egne i syd og vest kan temperaturen nå op på 34 til 36 grader, mens den nok kommer over 33 grader i Tejeda-dalen og på sydøstkysten. Let vind fra nord til nordøst som lejlighedsvis frisker op i vest og sydøst, hvor der forventes vindstød på op til 75 km/t. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Temperaturerne er uændrede på 34 til 36 grader og 19 til 23 i nat. Svag vind fra syd og sydøst, der i perioder frisker op om eftermiddagen på nordkysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.