Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Op til 44 grader nogle steder

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 19/07/2024 - 07:00

Vejr og natur

Kviksølvet er på himmelflugt.

Varsler om meget høje temperaturer i det meste af landet. 

Lokalt er der mulighed for kraftige tordenbyger på den østlige del af halvøen.

Stort set hele fastlandet er ramt af 'ola de calor':

Det er altså særligt i tidsrummet 13 til 21, at den er gal. Orange er det næsthøjeste alarmniveau

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Stabilt vejr i det meste af landet med letskyet eller klar himmel, kun afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer over den østlige tredjedel af halvøen og begge øgrupper. 

Der forventes også lavthængende skyer i perioder over Galicien, det cantabriske område, den øvre Ebro-dal og Gibraltarstrædet med sandsynlighed for tågebanker om morgenen. 

Måske også noget lavthængende skydække ved Alboran, som vi så i går, og der kan også komme tåge og havgus. 

Der forventes calima over den sydøstlige halvdel af halvøen, Ceuta, Melilla, Balearerne og de østlige af De Kanariske Øer.

Temperaturerne fortsætter med at stige over næsten hele linjen, men mere markant i Middelhavsområderne og de indre egne af De Kanariske Øer. Temperaturerne vil overstige 36 grader i det nordlige højland, de indre dele af De Baleariske Øer og de sydlige dele af De Kanariske Øer. 38 til 40 grader i de indre områder af den sydlige halvdel og det nordøstlige af halvøen og endda 42 til 44 grader i dele af Guadalquivir. 

Vi kommer næppe på noget tidspunkt under 20 til 22 grader på den sydlige højslette, i Andalusien, ved Ebro-dalen og ved Middelhavet, og minimumstemperaturer vil endda nok ikke komme under 24 til 26 grader i det østlige Middelhavsområde, i dele af det sydlige indland og på dele af De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel i de indre egne. Ved kysten perioder med lavthængende skyer og tåge, og havgus kan ikke udelukkes. Calima, men faldende koncentration i løbet af dagen. Stigende temperaturer, mere markant inde i landet, så vi lander på 30 til 39 grader og 22 til 24 i nat.

Gran Canaria

Overvejende klar himmel med overskyet i perioder i lavtliggende områder i nord tidligt om morgenen og af og til skyer fra eftermiddagen og fremefter. Calima, som er aftagende mod slutningen af dagen.

Temperaturerne ligger generelt på 22 til 27 grader, men der er store lokale udsving - særligt på bjergtoppe og i indlandet i syd, vest og øst, hvor de vil nå 36 til 38 grader, og minimumstemperaturerne kan også stige betydeligt. I det nordlige indland kan det ikke udelukkes, at vi rammer 32 til 34 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder og calima-varsel. Temperaturerne stiger og når betydeligt højere niveauer, så den står på 33 til 38 grader og 23 til 25 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.