Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stigende temperaturer mange steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/11/2024 - 07:00

Vejr og natur

Noget ustabilt på Kanarieøerne.

Varsler om lokalt kraftige og/eller vedvarende byger ledsaget af tordenvejr på de vestlige af De Kanariske Øer. 

Der advares også om perioder med kraftig vind og meget kraftige vindstød langs de cantabriske kyster.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

De Kanariske Øer forventes at forblive under indflydelse af et lavtryk, som giver ustabilt vejr med gråvejr og byger ledsaget af tordenvejr. Selv om der er usikkerhed, forventes det at blive mest intenst på de vestlige øer, især på de vestlige og sydlige sider af øerne, mens de østlige øer slipper lettere. 

På halvøen og Balearerne ventes rigeligt med lavthængende skyer om morgenen, som generelt vil have tendens til at forsvinde og så blive mere letskyet. 

Kun længst mod nord forventes en tendens til mere nedbør på grund af en front, der nærmer sig, og det betyder regn i Galicien og det cantabriske område i slutningen af dagen, men vi kan heller ikke helt udelukke svag og spredt nedbør i løbet af dagen, som kan være i form af sne i Pyrenæerne fra 2.000 meter. 

Der er også mulighed for lejlighedsvis let regn på den nordøstlige kyst i Catalonien, bjergene i det centrale Nordspanien og dele af Andalusien, størst sandsynlighed i Gibraltarstrædet.

Varsel om svag calima på de østlige af De Kanariske Øer.

Maksimumstemperaturerne vil stige i Ebro-dalen, Catalonien og ved Middelhavskysterne, mens de falder i højlandet og i de indre egne i øst. Ellers kun små ændringer i resten af landet. 

Minimumstemperaturerne vil have tendens til at stige på den nordlige højslette, i De Iberiske Bjerge og på Balearerne, mens der kun sker små ændringer i resten af landet. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Vekslende skydække med mulighed for let og lejlighedsvis nedbør i bjergene. Uændrede temperaturer, dog stigende ved kysten, og dermed lander vi på 20 til 25 grader og 11 til 16 i nat.

Gran Canaria

Skyet med mulighed for svag eller lokalt moderat nedbør, mere sandsynligt i løbet af dagens første halvdel på de sydlige og østlige sider. Temperaturer med små ændringer på 19 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturer med små ændringer, mens maksimumstemperaturerne falder inde i landet og stiger ved kysten. Det betyder 20 til 25 grader og 11 til 14 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.