Vejret 2. marts
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 02/03/2022 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag får det meste af landet noget mere stabilt vejr end i de seneste dage, men i nord trækker en ny front ind.
På De Kanariske Øer og på den galiciske kyst varsles der perioder med kraftig vind. Der advares også lokalt om kraftige regnskyl i den vestlige del af Galicien i slutningen af dagen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
En ikke særlig aktiv Atlanterhavsfront, der bevæger sig fra vest til øst, vil give nedbør i nordøst, den øvre Ebro-dal, det nordlige af De Iberiske Randbjerge, Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien.
Der kan også komme svage og spredte byger i den østlige del af den nordlige højslette og de centrale bjerge, resten af de iberiske bjerge og Ebro-dalen samt i de nordlige dele af De Baleariske Øer.
I dagens anden halvdel vil en ny og mere aktiv Atlanterhavsfront give nedbør i Galicien, Asturien og det nordvestlige Castilla y León. Lokalt kraftige byger er ikke udelukket i det vestlige Galicien sidst på dagen.
Resten af halvøen og Balearerne får perioder med overskyet himmel, mens det bliver klart vejr i syd.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder i de nordlige, højtliggende egne og overvejende letskyet i resten.
Dagstemperaturerne vil stige omkring Valencia og falde på næsten hele den nordlige halvdel af halvøen. Nattemperaturerne falder i den vestlige del af det nordlige højland og stiger i den nordøstlige del af det sydlige højland, i de centrale og iberiske bjerge og i Ebro-dalen. Let frost er begrænset til Pyrenæerne og i de cantabriske bjerge. Kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer. Temperaturerne stiger til 18 til 20 grader og seks til 12 i nat. Svag vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
I nord er der overskyet i perioder med mulighed for svag, spredt og lejlighedsvis nedbør - især i dagens første halvdel. Andre steder er der letskyet med højtliggende skyer i dagens anden halvdel. Temperaturerne ændrer sig kun lidt til 17 til 21 grader. Moderat til kraftig vind fra nordøst med vindstød, der kan nå op på 70 km/t tidligt om morgenen. Briser på sydvestvendte kyster.
Alicante-provinsen
Mellem- og højtliggende skyer. Nattemperaturerne er svagt stigende eller uændrede og dagstemperaturerne stigende, så vi havner på 19 til 21 grader og seks til syv i nat. Ved kysten svag til moderat vind fra syd og sydvest, og i de indre egne overvejende svag til moderat vind fra vest.
Kan måske også interessere dig
Gazpacho de sandía
Det vælter i øjebilkket med vandmeloner - sandías - hos grønthandlerne ...
Nu foreligger rapporten om strømafbrydelsen den 28. april
Rapporten bekræfter, at en overspænding med multifaktoriel oprindelse var årsagen: ″Der var ikke tilstrækkelig kapacitet til at regulere.″
Kom dansende til dine ferieminder
Dans og musik er en stor del af spansk kultur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.