Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rød alarm: Myndighederne udsender særligt vejrvarsel

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 02/11/2023 - 07:00

Vejr og natur

Kun Kanarieøerne og det helt sydlige af fastlandet slipper.

Varsler om kraftig eller meget kraftig blæst ved kysterne på halvøen og De Baleariske Øer. Særligt i Galicien, Cantabrien og Baskerlandet bliver det vildt i kystnære områder, hvor myndighederne har aktiveret det højeste alarmniveau, så hold jer væk.

Der meldes dog om fare for meget kraftige vindstød på stort set hele halvøen. 

Allerede nu er jernbanedriften påvirket i Asturien, Galicien og Cantabrien.

Der advares også om lokalt vedvarende nedbør i den nordvestlige del, Pyrenæerne og i bjergrige områder inde i landet - muligvis endda kraftig nedbør.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Men præcis blæst og regn har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel for fastlandet og Balearerne, som indtil videre gælder helt indtil søndag. Det gælder dog særligt det nordvestlige af halvøen.

Blæsten har også fået hovedstadsmyndighederne til helt at lukke ni parker i byen af frygt for, at træer vælter ned i hovederne på folk. Det gælder El Retiro, El Capricho, la Rosaleda del parque del Oeste, Juan Carlos I, Juan Pablo II, Quinta de Fuente del Berro, Quinta de los Molinos, Quinta Torre Arias og Lineal del Manzanares.

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Overskyet himmel og næsten udbredt nedbør til halvøen. Kraftig nedbør til den nordvestlige del, den østlige del af nordvestkysten og Pyrenæerne, med lokalt kraftige eller vedvarende byger i Galicien og de omkringliggende områder, den østlige del af nordvestkysten og de vestlige Pyrenæer. 

Nedbøren kan være ledsaget af tordenvejr ved kysten og vil være mere intens i bjergene, hvor det kan falde som sne i de cantabriske bjerge og Pyrenæerne, men vi kan ikke helt udelukke andre bjerge på den nordlige halvdel. 

Mindre sandsynligt og i hvert fald mere svagt og lejlighedsvist vil nedbøren også påvirke Middelhavsområdet sidst på dagen, men det skulle dog holde tørt på den helt sydøstlige del og i Melilla. 

Generelt er der tendens til at klare op fra nordvest, undtagen i Galicien, Pyrenæerne og de centrale og sydøstlige bjerge. 

På De Kanariske Øer vil der være overskyet i perioder over de nordlige dele og måske let regn i bjergene. Ellers nogenlunde klart i resten.

Nattemperaturerne vil falde kraftigt på den nordvestlige halvdel og stige i Guadalquivir. Frost i Pyrenæerne og svag frost i andre nordlige og sydøstlige bjerge. Dagstemperaturerne har tendens til at stige på den østlige del af halvøen. Faldende temperaturer på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Perioder med lavthængende skyer i de indre egne og ellers mere eller mindre klart i resten, men i løbet af dagen tiltagende skydække med nedbør, som vil være mindre sandsynlig og i hvert fald af svag karakter på kysten. Himlen vil være letskyet om aftenen. Temperaturerne er uændrede på 17 til 26 grader og 10 til 15 i nat.

Tag med Pia Bruun på udflugt. Læs mere HER.

Gran Canaria

I nord er det skyet i perioder, men med udbredt opklaring i løbet af eftermiddagen, hvorefter det så igen bliver skyet i de sene timer, og det kan give lejlighedsvise lette byger. Andre steder letskyet, dog med nogle skyer i perioder i det sydlige indland i løbet af eftermiddagen. Dagstemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, mens nattemperaturerne er svagt stigende, så den står på 22 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder, aftagende til letskyet i løbet af dagens anden halvdel. Nattemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, mens dagstemperaturerne er uændrede eller svagt stigende, så vi ligger på 24 til 28 grader og 10 til 15 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.