Skyet med nedbør i nordvest og masser af sol i øst
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 02/09/2025 - 09:21

Vejr og natur
Atlanterhavsfront nærmer sig halvøen. Oversigt over aktive brande.
På Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer forventes vind fra Atlanten at bringe en ny front, så det betyder rigeligt med skydække over den nordvestlige tredjedel og nedbør, der breder sig fra vest til øst over Galicien og nærliggende områder.
Det kan muligvis også komme til at påvirke andre områder i nordvest og Cantabrien, men der er ellers en generel tendens til at skydækket aftager, og det klarer op, undtagen i Rías Baixas, hvor nedbøren lokalt kan være vedvarende.
I Catalonien, Valencia-regionen og på De Baleariske Øer kan der forekomme lokale morgenbyger og tordenvejr.
I løbet af dagen kommer der flere skyer over den nordlige tredjedel og De Baleariske Øer, og vi kan ikke helt udelukke en enkelt lokal byge i det østlige Catalonien og på Mallorca.
I resten af landet vil højtliggende skyer være dominerende med en tendens til mere letskyet vejr fra vest til øst.
I dag klokken 12
På De Kanariske Øer vil der være overskyet over de nordlige områder med mulighed for spredte, lejlighedsvise svage byger i de bjergrige områder og letskyet i resten.
Dagstemperaturerne er generelt stigende på halvøen, faldende i Middelhavsområdet og kun få ændringer på De Kanariske Øer.
Nattemperaturerne stiger i nordvest og falder på den østlige tredjedel af fastlandet og øgrupperne. Der forventes ikke at blive over 35 grader nogen steder, mens nattemperaturerne ventes at holde sig over 20 grader i næsten hele Middelhavsområdet.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet med højtliggende skyer, men tendens til at klare op i løbet af formiddagen. Nattemperaturerne er uændrede og dagstemperaturerne stigende, så vi lander på 29 til 32 grader og 14 til 21 om natten.
Gran Canaria
Klart vejr, dog overvejende overskyet i nord, især i de tidlige og sene timer. Temperaturer med få ændringer på 23 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Ved kysten i de tidlige timer er der overskyet og måske en enkelt regn- eller tordenbyge her og der, som aftager i løbet af formiddagen. I resten af provinsen dominerer letskyet til klart vejr. Nattemperaturerne er faldende og dagstemperaturerne let stigende i indlandet og faldende ved kysten. Det betyder 30 til 34 grader og 16 til 22 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Brandsæson
Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Den meget høje luftfugtighed i den seneste uges tid har dog hjulpet gevaldigt, så flere er kommet under kontrol, og der er nu kun en håndfuld aktive skovbrande.
Augusts brande har allerede påvirket over 350.000 hektar, og ser vi på hele året, er der brændt omkring 378.000 hektar, ifølge realtidsestimater fra det europæiske informationssystem for skovbrande, EFFIS. Det svarer til mere end Fyn.
Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Stop legen som kamphaner!
Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?
Nationalpolitiet anholder to for terrorforbindelser
VIDEO: Begge mistænkes for at støtte jihadistisk terrorisme.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.