Regn og rusk
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 20/04/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Med enkelte undtagelser falder temperaturerne mærkbart, vinden tager til, og regnen begynder igen at falde.
I dag varsles der kraftig nedbør til det meste af den østlige halvdel af halvøen, mens der ventes betydelige snefald i de største bjergkæder. Der advares også om bemærkelsesværdige fald i maksimumstemperaturerne i den sydøstlige del af halvøen.
Endelig advares myndighederne om kraftig vestenvind i Alborán og stedvis endog meget kraftig i området omkring Melilla. Perioder med kraftig vind i Gibraltarstrædet, det nordlige Middelhavsområde, den østlige ende af nordvestkysten og på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På halvøen og Balearerne forventes overskyet vejr og næsten udbredt nedbør, som vil være aftagende fra vest. Der forventes kraftige og vedvarende byger i området omkring den nedre Ebro-dal og ved La Nao. De kan blive ledsaget af tordenvejr - især på halvøens østkyst.
Det burde dog holde tørt i den vestlige del af halvøens indre egne og i Andalusien.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder med mulighed for enkelte svage nedbørsmængder i de nordlige, højtliggende egne.
Temperaturerne falder i det meste af landet, men med et mærkbart fald i maksimumstemperaturerne i den sydøstlige del, hvor det lokalt kan være ret usædvanligt. Svag frost i bjergene på den nordlige, centrale og sydøstlige del af halvøen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel ved kysten dog i perioder overskyet om eftermiddagen, hvor lidt støvregn ikke er udelukket. Perioder med overskyet vejr i de indre egne med mulighed for byger. Om natten er himlen klar over hele provinsen. Temperaturerne vil falde til 13 til 22 grader og fem til 13 i nat. Vind fra nordvest, der af og til er kraftig ved kysten og i de højtliggende områder.
Gran Canaria
I nord og øst mest overskyet med let opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet eller klart. Svage, spredte og lejlighedsvise byger er ikke udelukket i de nordlige, indre egne i løbet af dagens første halvdel. Temperaturer på 18 til 22 grader. Let vind fra nordøst med lejlighedsvis meget kraftige vindstød på de sydøstlige og nordvestlige kanter og briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet med lejlighedsvis nedbør ledsaget af tordenvejr med stedvis kraftige og vedvarende byger på den nordlige halvdel af kystområderne. Temperaturerne vil falde, men særligt mærkbart i maksimumstemperaturerne, så vi havner på 13 til 19 grader og syv til 12 i nat. Ved kysten let vind fra nord med kraftige vindstød i perioder og i resten af provinsen svag vind fra nord, der tager til om eftermiddagen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.