Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forsat en del calima i luften

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 20/02/2023 - 07:00

Vejr og natur

Endelig slipper vi for blæst.

Lette skyer i det østlige Cantabriske Hav, nordøst for halvøen, Levante-kysten og Balearerne. Skyer i perioder og en vis overskyethed med døgnflugt i resten af halvøen med mulighed for enkelte svage og isolerede byger, mere sandsynligt i den vestlige tredjedel, hvor de kan være noget mere intense og lejlighedsvis med enkelte tordenbyger.

I dag klokken 14 

På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder på øerne med større relief med sandsynlighed for byger, og lidt overskyet på de østlige øer.

Calimaen hænger fortsat over halvøen og fra i dag nok igen over over De Kanariske Øer. Det ser i øvrigt ud til at blive hængende det meste af ugen.

Dagstemperaturerne stiger på den helt nordlige del af halvøen, mens der kun sker små ændringer i resten af landet. Generelt svag frost kun i de højtliggende bjergområder.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Overvejende overskyet med sandsynlighed for svag, spredt og lejlighedsvis nedbør, som kan ledsages af mudderaflejringer, grundet calimaen i luften. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende og ligger på 17 til 21 grader og 11 til 14 i nat.

Vind fra øst, der er noget kraftigere i Antequera-området og de højere beliggende områder, men ellers generelt aftagende til svag vind i løbet af eftermiddagen.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Mod nord overskyet tidligt om morgenen med tendens til overskyet i perioder fra om formiddagen. Andre steder letskyet, men med overskyet i perioder i de centrale timer, som kan give lejlighedsvis nedbør. Calima-varsel for den nordlige del af øen i slutningen af dagen.

Temperaturerne ændrer sig kun lidt, bortset fra en svag stigning i de højeste temperaturer, så den står på 17 til 21 grader. Let til moderat vind fra nordøst, lidt kraftigere sidst på dagen i den helt nordvestlige del af øen og på den sydøstlige side. 

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart, men om eftermiddagen tiltagende til overskyet med mulighed for svage og spredte nedbørsmængder sidst på eftermiddagen, som kan være ledsaget af ‘barro’ grundet calimaen. I kystområderne er der i perioder lavtliggende skyer og måske tåge eller tågebanker.

Svagt stigende nattemperaturer og uændrede dagstemperaturer, og dermed lander vi på 16 til 18 grader og syv til 11 i nat. På sydkysten svag til moderat vind fra øst og ellers svag vind fra skiftende retninger i resten af provinsen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.