Endnu en dag i svedehytten!
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/07/2023 - 07:00
Vejr og natur
Dog mindre kvælende varme i dag.
Advarsler om meget høje temperaturer i det centrale af Ebro-dalen, Ampurdán, Andalusien, Murcia, Valencia, den sydøstlige del af Castilla-La Mancha og på Mallorca.
Der kan komme tordenvejr til den sydøstlige del med meget kraftige vindstød.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det meste af landet får letskyet himmel uden nedbør. I Galicien og det cantabriske område vil det dog være overskyet med sandsynlighed for lette byger.
Der forventes også perioder med skyet himmel over den nordlige del af Castilla y León, Navarra og La Rioja.
På den sydlige tredjedel af halvøen og De Baleariske Øer vil der være perioder med mellem- og højtliggende skyer, og i løbet af eftermiddagen vil der også komme flere skyer i Betic-bjergene, over den østlige del af det sydlige højland, de østlige iberiske bjerge og Pyrenæer, hvilket giver mulighed for byger ledsaget af tordenvejr, som kan være noget mere intenst i sydøst.
På De Kanariske Øer er himlen letskyet, bortset fra perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele og efterhånden også nogle skyer i de indre, bjergrige egne, hvilket kan give nogle lokale byger.
Calima-varsel for den sydøstlige del af halvøen, Balearerne og De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne vil stige en smule i det cantabriske område. På resten af halvøen og øgrupperne vil dagstemperaturerne falde. Temperaturerne vil overstige 35 grader på den sydlige tredjedel af halvøen, herunder kysten i Málaga-provinsen, det centrale af Ebro-dalen samt det indre af Mallorca.
Nattemperaturerne vil næppe kommer under 25 grader på den sydlige og sydøstlige Middelhavskyst, Guadalquivir og på dele af Balearerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer. Maksimumstemperaturerne er faldende, og minimumstemperaturerne ændrer sig kun lidt. Det betyder 35 til 38 grader og 22 til 30 i nat.
Gran Canaria
I nord overvejende skyet himmel og letskyet eller klart i resten. Calima påvirker højtliggende områder og klarer op om eftermiddagen.
Temperaturer med små ændringer ved kysterne, men i indlandet og i de højtliggende områder stiger minimumstemperaturerne en smule, og maksimumstemperaturerne falder en smule. Temperaturerne ligger generelt på 23 til 26 grader, men vil lokalt nå 32 grader i det sydlige indland.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel, men tiltagende skydække om eftermiddagen med byger og lejlighedsvis tordenvejr i de indre egne med risiko for meget kraftige vindstød. Om formiddagen er der indimellem lavthængende skyer i kystområderne. Sandsynligvis calima i højderne.
Minimumstemperaturer i let fald eller uændrede, mens maksimumstemperaturerne falder, særligt mærkbart i den sydlige halvdel af provinsen. Dermed lander vi på 33 til 37 grader og 24 til 26 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.