Endnu en ganske lun maj-dag er i vente
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/05/2022 - 07:00

Vejr og natur
Vind fra Afrika sender termometrene i vejret i dag.
I dag varsles der kraftig østenvind i Gibraltarstrædet, mens resten af vejrvarslerne går på betydelige varmegrader i dele af den sydlige halvdel af halvøen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
Den varme luftmasse fra Afrika, den stabile atmosfære og det kraftige solskin får temperaturerne til at stige i stort set hele landet.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet over det meste af den nordlige del af halvøen med mulighed for byger eller tordenvejr. Resten af halvøen får letskyet til klar himmel, og der er ikke store chancer for nedbør. Letskyet på De Baleariske Øer.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige egne med sandsynlighed for svag nedbør i de højtliggende egne. Letskyet afbrudt af perioder med højtliggende skyer over de sydlige dele af øerne.
Risiko for calima til en stor del af halvøen.
Dagstemperaturerne vil falde i nordvest og stige i resten af den vestlige halvdel af halvøen, hvor nattemperaturerne også vil stige. Kun få ændringer i resten, hvor vi dog generelt får det ret varmt for årstiden.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt at perioder med mellem- og højtliggende skydække. Calima-varsel. Temperaturerne er uændrede på 29 til 32 grader og 19 til 20 i nat. Let vind fra skiftende retninger ved kysten og sydøstenvind i de indre egne, der af og til frisker en del op.
Gran Canaria
I nord overvejende overskyet himmel med mulighed for lette og lejlighedsvise byger i løbet af dagens første halvdel og igen sidst på dagen, men med opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturer på 20 til 24 grader. Nordenvind, der er noget kraftig på de østlige og vestlige sider, hvor der også kan komme nogle meget kraftige vindstød. Briser ved de sydlige kyster.
Alicante-provinsen
Klar himmel med perioder med højtliggende skyer. Risiko for calima. Temperaturen er usædvanligt høj for årstiden og ligger på 24 til 32 grader og 14 til 21 i nat. Ved kysten forventes let vind fra nordøst og i resten svag vind fra øst.
Kan måske også interessere dig
Dobbeltdrabet i Fuengirola: En mistænkt anholdt
Pågrebet i Liverpool efter omfattende efterforskning.
Slut: Nu får ballademagere en velfortjent bøde på 500 euro
Efter utallige episoder med fulde og aggressive passagerer sætter Ryanair nu hårdt mod hårdt.
Eventyrlige efterårsture
WEEKEND: Spanien klæder sig i fortryllende efterårsfarver, og vi tager dig med til nogle af de bedste steder med svampe, svin og kongelige.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.