Lidt ustabilt, men fortsat lunt
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 20/05/2024 - 07:00
Vejr og natur
Det bliver lidt blandet.
Varsler om kraftige byger i den nordøstlige del af Catalonien og i de indre dele af Castellón, men vi kan heller ikke udelukke regn i naboområderne og i de østlige dele af De Baleariske Øer samt tidligt om morgenen i den østlige ende af områderne langs Det Cantabriske Hav og i det sydlige Tarragona.
Varsler om stærk vestenvind i Alborán.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det ustabile vejr forventes at fortsætte på den nordlige halvdel af fastlandet med overvejende skyet eller overskyet himmel.
Der vil være morgenregn til den nordøstlige tredjedel, men mest til området i den østlige ende af Det Cantabriske Hav og den sydlige kyst af Catalonien, hvor det lokalt kan være kraftigt og stormfuldt, og som generelt vil have tendens til at aftage i løbet af morgenen.
Om eftermiddagen tiltagende skydække, der også påvirker den sydlige halvdel af halvøen, og det giver byger lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr til den nordlige halvdel og Levante-området, mebn det kan heller ikke udelukkes i det sydlige højland og de sydøstlige bjerge.
Skyet eller overskyet himmel over den østlige del af De Baleariske Øer med mulighed for nedbør, mere sandsynligt om eftermiddagen på den østlige del af Mallorca og Menorca.
På De Kanariske Øer forventes overskyet himmel i perioder med sandsynlighed for svag og lokal nedbør på øernes højliggende områder - især på La Palma i den første halvdel af dagen.
Maksimumstemperaturerne har tendens til at falde i Pyrenæerne og i det østlige Castilla La Mancha, mens de stiger ved Levante-kysten og i den nordvestlige del af fastlandet. Minimumstemperaturerne vil stige i Catalonien og falde på den centrale østlige del af halvøen. Få ændringer andre steder. Svag frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel med perioder med lavthængende morgenskyer i den vestlige del. Temperaturer uændrede eller svagt faldende til 20 til 26 grader og ni til 17 i nat.
Gran Canaria
Overskyet i peridoer, men overvejende mere overskyet himmel i vest, såvel som i syd i de sene timer. Måske let regn i nord og i de indre egne i løbet af den første halvdel af dagen. Temperaturer med små ændringer på 17 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet om morgenen og mere overskyet fra midt på dagen og fremefter. Om eftermiddagen sandsynligvis byger eller lejlighedsvis tordenvejr. Minimumstemperaturer uændrede og maksimumstemperaturer stigende, så vi ligger på 24 til 30 grader og 13 til 16 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.