Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ikke de store forandringer på vejrfronten

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 20/03/2023 - 07:00

Vejr og natur

Letskyet og lunt.

Perioder med skyet og tiltagende til overskyet over den nordvestlige halvdel af Galicien med mulighed for let regn sidst på dagen. 

I begyndelsen af dagen er det også overskyet i Middelhavsområdet, og det er ikke udelukket, at der kan falde lidt regn i Melilla, men efterhånden tendens til letskyet i løbet af dagen. 

I dag klokken 12

Letskyet eller klar himmel over resten af halvøen, men i løbet af dagen tiltagende skydække og højtliggende skylag, der trækker ind fra vest mod øst. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige dele og muligvis lidt svag nedbør til de højtliggende egne. Letskyet over de sydlige del af øerne.

Dagstemperaturerne stiger, undtagen i det vestlige Galicien, det sydlige Andalusien, Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer, hvor de forbliver uændrede. Nattemperaturerne falder ved Det Cantabriske Hav og den østlige tredjedel af halvøen. Svag frost begrænset til De Iberiske Randbjerge, og noget kraftigere i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af enkelte perioder med lavtliggende skyer ved kysten om formiddagen. Temperaturerne falder let til 18 til 21 grader og fem til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

I nord overvejende overskyet vejr med udbredt opklaring i de centrale timer, og måske enkelte svage og lokale byger tidligt om morgenen. Andre steder letskyet til klart. Temperaturerne er uændrede på 18 til 21 grader. Let vind fra nordøst og lejlighedsvis kraftig vind på de nordvestlige og sydøstlige sider.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart vejr med højtliggende skylag i dagens anden halvdel. I kystområderne om morgenen sandsynlighed for lavthængende skyer og tåge eller dis. Nattemperaturerne falder og dagstemperaturerne stiger i indlandet og uden væsentlige ændringer ved kysten. Dermed lander vi på 19 til 22 grader og syv til 10 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, men fra frokosttid ser det ud til, at den drejer i sydøstlig retning.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.