Stabilt vejr til de fleste, men uvejrsvarsler til dele af fastlandet
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/08/2024 - 07:00
Vejr og natur
Nogle kan få kraftig regn med hagl.
Varsler om høje temperaturer i dalene ved floderne Guadalquivir, Guadiana og Tagus, i det sydlige Galicien og på De Kanariske Øer.
Der varsles også uvejr med kraftige byger - måske med hagl - på den østlige del af Den Iberiske Halvø, i den sydlige del af Castilla La Mancha og det nordlige Andalusien.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I det meste af landet forventes stabilt vejr med letskyet eller klar himmel. I den nordlige del af Galicien og det cantabriske område forventes dog overskyet himmel i perioder med lejlighedsvis let regn, der har tendens til at blive mindre i løbet af dagen.
Der bliver også perioder med lavthængende skyer om morgenen i syd, samt i Valencia, Gibraltarstrædet, Alborán og i den østlige del af Catalonien, hvor lokale byger ikke kan udelukkes.
Om eftermiddagen bliver det overskyet i Castilla-La Mancha, Extremadura og naboområderne samt i det indre Andalusien og det østlige Catalonien med mulighed for lejlighedsvise byger og tordenvejr, der er mere sandsynlige og intense i de indre egne i øst og sydøst. Uvejr med byger vil lokalt være kraftige og ledsaget af hagl i den østlige del af Den Iberiske Halvø og i den sydlige del af Castilla La Mancha og det nordlige Andalusien.
På De Kanariske Øer forventes perioder med mellem- og højtliggende skyer, der krydser de vestlige af øerne fra øst til vest, og det kan give nogle byger og generelt letskyet himmel. Svag calmia kan stadig forekomme på De Kanariske Øer og i Melilla.
Maksimumstemperaturerne vil stige på den nordvestlige del og ved Gibraltarstrædet, mens de falder i Andalusien og i det sydøstlige indland. Temperaturerne forventes at overstige 35 grader i store områder af den sydlige Atlanterhavsside samt i det sydlige Galicien og på De Kanariske Øer.
Minimumstemperaturerne vil stige på den nordøstlige tredjedel, men ellers ikke de store ændringer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel, dog perioder med lavthængende skyer og morgentåge ved kysten. Temperaturerne er uændrede og ligger på 30 til 33 grader og 21 til 25 i nat.
Gran Canaria
Mellem- og højtliggende skyer i begyndelsen af dagen, men tendens til letskyet eller i løbet af formiddagen. I lavtliggende områder i nord er det overskyet i perioder, men opklaring om eftermiddagen. Calimaen vil gradvist forsvinde. Temperaturer med små ændringer, bortset fra lette stigninger i højtliggende områder, så generelt får vi 23 til 26 grader. Lokalt når vi dog nok op på 34 grader i indlandet i vest, syd og sydøst.
Alicante-provinsen
Klart, men mere skyet om eftermiddagen med nogle byger i det indre af provinsen. Letskyet om morgenen i og nær kystområderne. Temperaturerne er uændrede og ligger på 31 til 32 grader og i 20 til 24 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.