Lunere i Middelhavsområderne
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/12/2022 - 07:00
Vejr og natur
En del regn i nord.
Varsler om stedvis kraftige byger til dele af Galicien sidst på dagen, mens der advares om perioder med kraftig vind fra sydvest ved nordvestkysten.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I Galicien og den vestlige del af Asturien og Castilla y León forventes skyet eller overskyet vejr med let regn, som vil tage til i slutningen af dagen i den vestlige del af Galicien, og det kan altså give nogle ret kraftige byger sidst på dagen.
Letskyet over den østlige del af halvøen og begge øgrupper.
I resten af landet er der overskyet i perioder med lavthængende skyer, men det ventes at klare nogenlunde op i løbet af dagen.
Svage og spredte byger er ikke udelukket i begyndelsen af dagen i nord og på Atlanterhavssiden.
Dagstemperaturerne stiger ved Middelhavets kyster, i Ebro-dalen og i nordvest, mens de falder i Pyrenæerne og i de indre egne i sydøst. Kun få ændringer i resten af landet. Faldende nattemperaturer i Pyrenæerne, mens de stiger på resten af den østlige halvdel af fastlandet og kun små ændringer i resten. Let frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet eller overskyet med tåge om morgenen og let regn i den helt vestlige og nordlige del af provinsen i dagens første halvdel og så vekslende skydække om eftermiddagen. Overvejende letskyet ved kysten. Temperaturerne stiger ved kysten og er uændrede i de indre egne, undtagen i den nordlige del af provinsen. Så lander vi på 17 til 23 grader og 10 til 14 i nat. Let vind fra vest, som er noget kraftigere ved kysten, som aftager i løbet af eftermiddagen, undtagen i Guadalhorce-dalen.
Gran Canaria
Letskyet eller skyfri himmel. Lav sandsynlighed for tåge. Temperaturer på 18 til 23 grader. Let vind fra øst, der er noget kraftigere i nord og syd. Overvejende briser på vest- og østkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart med tåge og dis eller lavthængende skyer om morgenen. Nattemperaturerne stiger og dagstemperaturerne stiger lidt ved kysten, mens de falder eller forbliver uændrede i de indre egne. Dermed lander vi på 17 til 22 grader og 10 til 12 i nat. Vind fra vest og nordvest, der er svag til moderat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.