Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen noget ustadigt flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/06/2023 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat calima-varsel på Balearerne.

Varsler om regn- og tordenbyger, som kan være kraftige i dele af Cantabrien, Ebro-dalen, nordvestkysten og Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Det ustabile vejr forventes at fortsætte med overvejende skyet himmel over den nordlige tredjedel af halvøen og i det indre af den østlige tredjedel. Fra de tidlige morgentimer er der byger og torden i Aragón, de vestlige Pyrenæer, den østlige ende af nordvestkysten samt i dele af den sydøstlige del af halvøen. 

Spredte byger og tordenvejr på resten af halvøen. 

Om eftermiddagen vil byger og tordenvejr intensiveres og blive mere udbredt og kan blive kraftige i de vestlige Pyrenæer, den østlige ende af nordvestkysten, den øvre Ebro-dal og den nordlige del af Den Iberiske Halvø, hvilket påvirker resten af halvøen, undtagen den helt sydvestlige del og Middelhavskysterne, hvor der, som på De Baleariske Øer, vil være vekslende skydække og tørvejr. 

På De Kanariske Øer skyet i perioder og om eftermiddagen tiltagende skydække og sandsynlighed for byger i de bjergrige egne.

Calima-varsel til De Baleariske Øer og - mindre sandsynligt og intenst - på den østlige del af halvøen.

Dagstemperaturerne falder på den nordøstlige halvdel af fastlandet og stiger på resten af halvøen. Nattemperaturerne vil falde undtagen ved Middelhavets kyster, hvor de vil stige. På øgrupperne sker der kun små ændringer. Temperaturerne kan nå op på 35 grader på Mallorca og i dele af Guadalquivir-dalen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Perioder med overskyet himmel med mulighed for lejlighedsvise byger og tordenvejr, som er mere sandsynlige og intense i den østlige del af provinsen og tidligt om morgenen. Om eftermiddagen letskyet himmel undtagen i bjergene, hvor det ustadige vejr kan fortsætte. Temperaturerne stiger til 29 til 32 grader og 17 til 22 i nat. Let vind fra vest, der er mere intens ved kysten og i løbet af eftermiddagen.

Gran Canaria

Overskyet i perioder og overvejende overskyet i indlandet. Mulighed for lette og lejlighedsvise byger i nord i løbet af dagens første halvdel. Fra middagstid vil der være større sandsynlighed for byger i øens indre egne, hvor de lokalt kan være moderate. Temperaturer med små ændringer på 22 til 26 grader. Let vind fra skiftende retninger med briser. Om eftermiddagen vil den være let og komme fra nordvestlig retning for så at dreje i nordlig retning sidst på dagen.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder og med lejlighedsvise byger i de indre egne om eftermiddagen. Temperaturerne ændrer sig kun lidt op ligger på 29 til 34 grader og 18 til 21 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst ved kysten i de centrale timer.

Kommentarer

Ok.
Hver gang vi er i Spanien spiser vi dåsetun til frokost.

Jeg er meget glad for artiklen om dåsetun, da jeg nu vil gå efter de dåser i har beskrevet,

Jeg synes det er godt og varieret det i skriver om, og svarer bare ja når jeg har læst det.

Jeg mente at det var godt nok.

Jeg skal nok gøre mig mere umage.

Kathrines tur med veninderne til Barcelona var super .

Kan I nu ha´ en rigtig god dag på kontoret i morgen, torsdag, jeg glæder mig til at læse om det I vil skrive om.

Knus herfra.
Jeg læse naturligvis kun vejrmelding for malaga området. Derfor går det hurtigt. Trykker jeg nej til at have læst en artikel er det fordi den ikke har min interesse. Jeg skal måske hellere undlade at svare nej - ?

Hej Judith. Tak for din kommentar. Nej, du skal ikke undlade at sige nej, hvis artiklen ikke giver mening for dig. Nej'er er ligeså gode som Ja'er og Både-og'er! Bedste hilsner Torben.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.