Endnu en flot forårsdag
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/03/2023 - 07:00
Vejr og natur
Ikke det store drama nogen steder.
Skyet himmel over Galicien med sandsynlighed for lette byger i den nordvestlige halvdel, som kan brede sig til resten af Galicien og Asturien, men det hører op i løbet af dagen.
I resten af den nordlige del af landet vil der være overskyet, men med delvis opklaring fra vest til øst, men måske enkelte byger i det østlige af Pyrenæerne om eftermiddagen.
I dag klokken 12
I begyndelsen af dagen er det skyet over resten af halvøen og Balearerne, men efterhånden tendens til letskyet.
Der forventes også lavtliggende skyer om morgenen ved kysterne i Catalonien og syd for Alicante, Balearerne og området omkring Gibraltarstrædet og Melilla, og det er sandsynligt, at der i disse områder dannes dis eller tåge, som dog forsvinder i løbet af formiddagen.
På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder, og det kan give lidt svag nedbør i de højtliggende egne. Tiltagende skydække over Tenerife og Gran Canaria.
Dagstemperaturerne vil falde i Galicien og ved nordvestkysten, mens de stiger på den sydøstlige tredjedel af halvøen og ellers kun små ændringer i resten af landet. Nattemperaturerne vil stige på det meste af halvøen. Svag frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Generelt klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Ved kysten periodevis lavtliggende skyer og morgentåge. Temperaturerne er uændrede, bortset fra dagstemperaturerne i indlandet, som vil stige. Dermed havner vi på 20 til 23 grader og seks til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.
Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her
Gran Canaria
I nord vekslende skydække med sandsynlighed for svag og spredt regn i løbet af eftermiddagen. Andre steder letskyet eller klart afbrudt af enkelte perioder med højtliggende skyer. Let calima i højtliggende områder i de sene timer. Temperaturer med små ændringer på 18 til 21 grader. Let vind fra nordøst med kraftig vind sidst på dagen på vestspidsen og på de nordvestlige og sydøstlige sider. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Perioder med højtliggende skyer. I kystområderne sandsynlighed for lavthængende skyer med dis eller tåge om morgenen. Temperaturen uændret ved kysten og svagt stigende inde i landet, så den står på 19 til 23 grader og otte til ni i nat. Svag vind fra syd, tiltagende til moderat ved kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.