En del sne i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/11/2024 - 07:00

Vejr og natur
Igen noget ustabilt her og der, og det bliver ret blæsende.
Kraftig vind med meget kraftige vindstød langs Galiciens, Cantabriens og Middelhavets kyster. Også meget kraftige vindstød i indlandsområderne på den nordøstlige halvdel, især i det nordlige Galicien, det cantabriske område, De Iberiske Bjerge, indlandsområder helt i øst, på Mallorca og Pitiusas.
Der varsles også om heldagsregn i den nordlige og vestlige del af Galicien, men det kan heller ikke udelukkes i resten af det cantabriske område.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Overvejende skyet eller overskyet himmel over den nordlige del af halvøen og i Atlanterhavsområderne og perioder med mellem- og højtliggende skyer i Middelhavsområderne.
Der vil være nedbør i Galicien og Pyrenæerne, som vil have tendens til at intensivere og blive mere udbredt på den nordlige del af halvøen i løbet af dagens anden halvdel med ankomsten af en front.
Der er sandsynlighed for vedvarende og lokalt kraftig regn i den nordlige og vestlige del af Galicien og muligvis også i andre dele af områderne langs Det Cantabriske Hav. Svage og spredte byger kan ikke udelukkes i højlandet og i de centrale bjerge.
Og så er det ikke kun i Danmark, det hele begynder at lugte lidt af jul. Der forventes i dag sne i Pyrenæerne og Cantabrien i højder over 2.000 meter, der falder til 1.300 til 1.700 meter sidst på dagen, hvor der sandsynligvis vil være betydelige snefald i højtliggende områder.
På De Kanariske Øer vil resterne af en DANA stadig give ustabilt vejr med overskyet himmel i perioder og sandsynlighed for byger og torden i de bjergrige egne, men det kan heller ikke udelukkes på resten af øerne.
Svag calima over De Kanariske Øer.
Maksimumstemperaturerne har tendens til at stige i områderne langs Det Cantabriske Hav, det nordøstlige Catalonien og på De Kanariske Øer, mens der vil være lette fald i resten af landet, mere udtalt på den sydøstlige del.
Minimumstemperaturerne vil falde i områderne langs Det Cantabriske Hav og Guadalquivir, mens de vil stige på den nordlige højslette og i Extremadura og kun ændre sig lidt i resten af landet. Svag frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel i de indre egne med morgentåge og dis samt let og lejlighedsvis nedbør i bjergene. Ved kysten letskyet himmel med mere overskye i perioder sidst på dagen. Temperaturerne vil falde med lokalt uændrede minimumstemperaturer, så vi havner på 14 til 23 grader og otte til 15 i nat.
Gran Canaria
Generelt letskyet eller klart, dog med lejlighedsvise mellem- og højtliggende skyer, hovedsageligt i de tidlige og sene timer. Lokale tordenbyger rundt om på øen i løbet af den tidlige morgen. Fortsat calima-varsel. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende, bortset fra de højeste temperaturer på østkysten, som vil falde. Det betyder 21 til 28 grader.
Alicante-provinsen
Vekslende skydække. Minimumstemperaturerne er uændrede og maksimumstemperaturerne svagt faldende, så den står op 17 til 24 grader og 10 til 15 i nat
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kan måske også interessere dig
Tag med til den skjulte perle i Castilla og León
En rejse til Spaniens sjældent besøgte hjerteland.
Mallorcas restauranter slår alarm: Indtægter styrtdykker med op til 20 procent
Flere turister, men færre penge over disken, og branchen frygter en dominoeffekt på økonomien.
Levende museum, hvor historie og nutid mødes
Albaola Itsas Kultur Faktoria er bevarelsen af Baskerlandets maritime arv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.