Ses vi på stranden?
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 22/07/2022 - 07:00
Vejr og natur
Markant temperaturfald i nord, mens syden igen får det lunere.
Varsler om lokale, kraftige tordenbyger i den nordøstlige del af fastlandet. Bortset fra markante fald i nord advares der også om høje temperaturer i det meste af landet.
Perioder med kraftig vind i den vestligste del af Galicien.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet himmel over de nordlige af Galicien og nordvestkysten med lette byger, som vil aftage fra vest til øst i løbet af dagens anden halvdel. I resten af Galicien overskyet i starten og efterhånden vekslende skydække. Der forventes også lavthængende skydække omkring Gibraltarstrædet og over det nordlige, bjergrige egne af De Kanariske Øer.
Om eftermiddagen tiltagende skydække på Kanarieøerne samt i de centrale områder af halvøen med lokale regn eller tordenbyger i bjergene - lokalt kraftige og ledsaget af hagl.
I resten af landet letskyet eller klart vejr.
Calima-varsel på De Kanariske Øer, den sydlige del af halvøen, Ceuta og Melilla.
Dagstemperaturerne stiger på Balearerne og den østlige og sydlige tredjedel af halvøen. De falder til gengæld på de vestlige af De Kanariske Øer, det sydlige Almería og på den nordvestlige halvdel af halvøen - mest markant i Galicien, ved nordvestkysten, i Navarra, La Rioja og det nordlige af den nordlige højslette, hvor der vil være et markant fald.
Kun få ændringer i resten.
Temperaturerne kan overstige 40 grader i Guadalquivir-dalen. Nattemperaturerne vil falde på den vestlige tredjedel af halvøen og De Kanariske Øer og stige i resten, undtagen på Levante og Balearerne, hvor der kun sker få ændringer.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel med enkelte gange højtliggende skyer. Perioder med lavtliggende skyer eller tåge ved kysten fra om eftermiddagen og fremefter. Dagstemperaturerne stiger i de indre egne, mens der kun sker små ændringer i resten af provinsen. Det betyder 30 til 38 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.
Gran Canaria
Letskyet eller klart vejr, men i perioder overskyet over de nordlige kyster. Calima-varsel i de indre og højtliggende egne. Let faldende temperaturer på 23 til 27 grader, men i de indre egne i syd vil temperaturen nå eller overstige 34 grader. Kraftig vind fra nordøst med lejlighedsvis meget kraftige vindstød på de sydøstlige og nordvestlige kanter i løbet af dagens første halvdel. Overvejende briser på de sydvestlige kyster.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet eller klart vejr, afbrudt af enkelte perioder med højtliggende skyer i dagens anden halvdel. Nattemperaturerne uden nævneværdige ændringer, som fortsat er betydeligt høje i kystområderne, mens dagstemperaturerne er stigende, så vi havner på 33 til 36 grader og 19 til 23 i nat. Svag vind - overvejende fra sydlig retning om eftermiddagen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.