Nu begynder det at blive lunere
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/04/2025 - 07:00

Vejr og natur
Flot, klart vejr til de fleste.
Markante stigninger i dagstemperaturerne i bjergområder på den nordlige halvdel af fastlandet, men ellers ikke de store udsving på vejrfronten i dag.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Azorerhøjtrykket vil nu dække næsten hele Den Iberiske Halvø. Det betyder skyet himmel over den nordligste del af halvøen med svag nedbør, mens resten af halvøen og De Baleariske Øer får overvejende letskyet eller helt klart vejr. Helt tidligt på dagen kan der dog stadig være skyet med enkelte byger i nordøst og på øerne.
Snegænsen ligger på mellem 1.600 og 2.000 meter.
På De Kanariske Øer vil der være skyet med svag nedbør i de nordlige, bjergrige egne og letskyet eller vekslende skydække på resten.
Morgentåger og dis på den atlantiske side af fastlandet.
Dagstemperaturerne vil stige på hele Den Iberiske Halvø, dog med en markant stigning i bjergområder på den nordlige halvdel, mens de forbliver uændrede på øerne.
Nattemperaturerne har tendens til at falde i de indre dele af den nordøstlige halvdel af halvøen og forblive uændrede eller stige let på resten og De Baleariske Øer.
Fortsat svag frost i bjergene på den nordligste del.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr med vekslende, lavthængende skydække. Nattemperaturerne stiger let, mens dagstemperaturerne falder ved kysten og stiger let i indlandet. Det betyder 20 til 23 grader og ni til 16 om natten.
Gran Canaria
Overvejende skyet himmel over den nordlige del, hvor der ikke kan udelukkes enkelte perioder med svag nedbør om morgenen. På resten af øen vil der være letskyet til klar himmel. Temperaturer med få ændringer på 18 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart vejr. Om morgenen muligvis vekslende, lavthængende skydække og lokal tåge. Temperaturer med få ændringer, bortset fra et fald i nattemperaturerne i den nordlige halvdel af provinsen, og dermed lander vi på 20 til 24 grader og otte til 11 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.