Nu bliver det varmere i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/08/2022 - 07:00
Vejr og natur
Lidt ustadigt i den nordlige halvdel og på Mallorca.
Bemærkelsesværdige temperaturstigninger på den nordlige del af halvøen og varsler om høje dagstemperaturer til den sydvestlige del og Miñodalen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overvejende klart vejr afbrudt af enkelte perioder med højtliggende skydække her og der. Om morgenen forventes der lavthængende skyer i Gibraltarstrædet, Levante, det vestlige Huelva, men især over den nordlige tredjedel, hvor skyerne vil være mere kompakte og vedvarende over den nordlige del af Galicien, hvor let regn ikke er udelukket. Det kan også komme til at dryppe lidt ved nordvestkysten i løbet af dagens første halvdel og det nordøstlige Catalonien om morgenen.
Om eftermiddagen kommer der flere skyer over halvøens indre nordvestlige egne, de centrale egne og bjergene i øst og sydøst, samt i Pyrenæerne og på Mallorca.
Der er sandsynlighed for byger og tordenvejr i de centrale og østlige bjerge og på Mallorca.
På De Kanariske Øer perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele - måske lidt byger på Tenerife - men ellers letskyet til klart.
Morgendis og tåge i bjergområderne på den nordlige tredjedel og sydøstlige del af halvøen, morgentåge ved kysten i Gibraltarstrædet, det vestlige Huelva og ved de catalanske kyster.
Calima-varsel for højtliggende egne på De Kanariske Øer, der dog efterhånden vil være aftagende.
Minimumstemperaturerne falder på De Kanariske Øer og på den østlige og sydlige del af halvøen, mens de stiger i centrum, vest og i Pyrenæerne, og kun små ændringer i resten. Maksimumtemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer og den sydlige tredjedel af halvøen, stige på den nordlige halvdel og i området ved Gibraltarstrædet, Navarra, La Rioja og den sydlige del af Baskerlandet og ellers kun små ændringer i resten af landet. Temperaturen vil overstige 35 grader på store dele af halvøens sydvestlige del og i Miño-dalen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet til klart med højtliggende skylag om eftermiddagen. Perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten, og morgendis er ikke udelukket. Temperaturerne er faldende, men der ventes et markant fald i dagstemperaturerne i de indre egne og på vestkysten. I tal hedder det derfor 27 til 32 grader og 18 til 21 i nat. Let vind fra øst eller sydøst, der er noget kraftigere i Antequera-området.
Gran Canaria
På nordkysten er det af og til overskyet, men med udbredt opklaring om eftermiddagen. Andre steder overvejende klar himmel med let calima i højtliggende egne.
Maksimumstemperaturerne falder, hvilket vil være mærkbart i de indre egne sydpå, selv om temperaturen stadig kan nå op på 34 grader i dette område. Minimumstemperaturer med små ændringer eller et lille fald. Det betyder generelt 23 til 26 grader. Moderat nordøstenvind med kraftige vindstød i perioder på de sydøstlige og nordvestlige kanter.
Alicante-provinsen
Letskyet med enkelte perioder med lavthængende skyer om morgenen. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne er svagt stigende eller uændrede, så vi havner på 30 til 33 grader og 19 til 24 i nat. Svag vind fra syd og sydøst, som i perioder frisker op ved kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.