Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lunt med en hel del sol

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/12/2022 - 07:00

Vejr og natur

Kun regn i nordvest.

Vedvarende og stedvis kraftig regn i det vestlige Galicien. Der varsles også kraftig vind eller meget kraftige vindstød ved kysterne i Galicien og det vestlige Asturien samt i De Cantabriske Bjerge. 

Der advares om morgentåge til den sydlige halvdel af Atlanterhavsområderne og lavtliggende områder i Catalonien og Aragon.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet vejr i Galicien, det nordvestlige Castilla y León og vestlige Asturien med kraftig nedbør i Galicien, som vil være vedvarende og lokalt kraftig i den vestlige halvdel, og som vil brede sig til resten af området i løbet af dagen, om end med mindre intensitet. 

Letskyet eller med perioder med højtliggende skyer over Balearerne og den østlige og sydlige tredjedel af halvøen plus enkelte perioder med lavthængende skyer over de nordøstlige dale, Gibraltarstrædet og Cádizbugten. 

Ved nordvestkysten vil der også være letskyet, men det bliver mere og mere skyet over den vestlige halvdel, og det kan ikke udelukkes, at det kan ende med nedbør. 

Andre steder vil der være mange lavthængende skyer i dagens første halvdel, og der kan forekomme let støvregn til den sydlige del af de centrale og iberiske bjerge. 

Generelt dog tendens til letskyet himmel i løbet af dagen. 

Klar himmel på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne falder i den nordvestlige del af halvøen, er uændrede på øgrupperne og stiger i resten af landet med en mere markant stigning på den sydøstlige del af halvøen. Nattemperaturerne stiger i Pyrenæerne, nordvest og den sydøstlige del af Andalusien, mens de falder i resten af landet. Svag frost i de højtliggende områder i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet himmel dog med lidt lavthængende skyer om morgenen, tåge og dis i Antequera-området. Dagstemperaturerne stiger i de indre egne, mens der kun sker få ændringer i resten af provinsen. Dermed lander vi på 20 til 23 grader og 10 til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende vestlig.

Gran Canaria

Letskyet eller klart. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 17 til 25 grader. Let til moderat vind fra øst, og efterhånden drejende i sydøstlig retning i de indre og højere beliggende områder.

Alicante-provinsen

Letskyet til klart med enkelte perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturerne er uændrede og dagstemperaturerne stiger til 21 til 24 grader og 10 til 12 i nat. Let vestenvind, der er noget kraftigere ved kysten og lejlighedsvis tiltagende i de indre egne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.