Nogle har været artige i dag: Dejligt varmt for årstiden
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/01/2024 - 07:00
Vejr og natur
Stigende temperaturer over hele linjen og sol til de fleste.
Periodevis kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød på De Kanariske Øer og i Gibraltarstrædet.
Generel temperaturstigning med ualmindeligt lune dage.
Varsel om morgentåge i højlandet fra nord til syd, de iberiske bjerge, de nordøstlige dale og på Mallorca.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Et højtryk ventes at give overvejende letskyet eller klar himmel i stort set hele landet. En Atlanterhavsfront, der nærmer sig, vil dog give skyet himmel i den vestlige del af Galicien med svag og lejlighedsvis nedbør, og vil også forårsage mere skyet vejr i begyndelsen af dagen i resten af det høje nord - måske endda med lidt støvregn til den østlige del af nordvestkysten.
Der forventes også lavthængende morgenskyer på den nordlige halvdel af Atlanterhavssiden, Tejo- og Guadiana-dalene, La Mancha, de iberiske bjerge, de nordøstlige dale, De Baleariske Øer og Melilla, hvilket giver morgentåge og dis, som kan være vedvarende i den nordlige del af højlandet.
Calima-varsel for de sydøstlige af De Kanariske Øer.
Temperaturerne vil stige i hele landet, bortset fra om natten på den nordvestlige del og om dagen i Pyrenæerne, hvor de vil falde. Temperaturerne kan også falde i områder af den nordlige højslette, hvor tågen er mere vedholdende. Relativt høje temperaturer for årstiden i de fleste dele af landet, og let frost er nu begrænset til Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Ret skyet eller klar himmel. Temperaturerne vil stige over hele linjen, så vi lander på 20 til 23 grader og seks til 11 i nat.
Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.
Gran Canaria
Letskyet eller klart. Calima, som vil være mere markant på de sydlige kanter og især i løbet af dagens anden halvdel. Temperaturerne stiger svagt til moderat og ligger på 19 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturerne stiger til 19 til 22 grader og otte til 11 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.