Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen stigende temperaturer i syd: Ny hedebølge

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/07/2024 - 07:00

Vejr og natur

Stabilt vejr i stort set hele landet.

Varsler om meget høje temperaturer i det meste af halvøens indre og sydvestlige områder, hvorfor myndighederne har udsendt et særligt vejrvarsel for hedebølge, der gælder frem til og med torsdag. Det bliver også godt lunt på de sydlige dele af De Kanariske Øer. 

Der advares også om perioder med stærk østenvind i Gibraltarstrædet og passatvind i udsatte områder på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Det stabile vejr forventes at fortsætte i det meste af landet med høje temperaturer og overvejende letskyet eller klar himmel. Kun ventes der lavthængende morgenskyer i det helt nordlige af halvøen og det sydlige Alborán, hvor der også er sandsynlighed for tågebanker og måske noget svagt og lokal nedbør, såvel som mere vedvarende i den nordlige del af De Kanariske Øer. 

Om eftermiddagen forventes flere skyer at dannes over Pyrenæerne og den østlige del af De Iberiske Bjerge såvel som over de bjergrige dele af De Kanariske Øer.

Calima-varsel for den østlige del af De Kanariske Øer, som vil brede sig mod den vestlige del af øgruppen. Muligvis også i Melilla.

Temperaturerne vil generelt stige, bortset fra nogle fald om natten på sydøstkysten, Menorca og den cantabriske kyst.

Højeste temperaturer er på omkring 35 grader, og det gælder store dele af de indre egne på den sydlige halvdel af fastlandet og de indre egne i nordøst, den nordlige højslette og områder i det sydlige Galicien, men vi kan også komme derop i nærheden på de sydlige og indre dele af De Kanariske Øer. Vi kan nå eller endda overstige 40 grader på den sydvestlige del af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens  maksimumstemperaturerne igen stiger. Dermed lander vi på 30 til 35 grader og 20 til 24 i nat.

Gran Canaria

Letskyet eller klart undtagen på nordkysten, hvor det er overskyet i perioder i løbet af formiddagen. Let calima i højderne.

Svagt stigende minimumstemperaturer i det sydlige indland, hvor vi lokalt ligger på 24 til 26 grader. Også svagt stigende maksimumstemperaturer ved kysterne, mens der er tale om moderate stigninger i indlandet og på bjergtoppene.

Det betyder 20 til 25 grader, men igen er der store lokale forskelle. Således ventes det, at vi kommer op omkring 34 grader i det sydvendte indland samt i Tejeda-dalen. 

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Stigende eller uændrede temperaturer på 31 til 35 grader og 20 til 23 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.