Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Høje temperaturer og risiko for kraftige byger i nordøst

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/07/2025 - 06:59

Vejr og natur

Lavtryk bringer ustabilt vejr med tordenbyger, hagl og lokalt voldsom nedbør.

  • Byger og tordenvejr med risiko for kraftige, lokalt meget kraftige, skybrud i store dele af Catalonien, Pyrenæerne, den nordlige del af Comunidad Valenciana samt den østlige del af De Iberiske Bjerge. 
  • Meget høje temperaturer på den sydøstlige del af halvøen, mens der ventes betydelige fald i det nordlige centrale område. 
  • Sandsynlighed for meget kraftige passatvinde på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Et lavtryk fra Atlanten vil øge ustabiliteten på den nordlige del af halvøen, så der ventes overvejende skyet eller helt overskyet himmel over de nordligste og nordøstlige områder. Der kommer nedbør og tordenvejr - måske med hagl - og risiko for lokalt meget kraftige byger i store dele af Catalonien, Pyrenæerne, den nordlige del af Comunidad Valenciana og den østlige del af De Iberiske Bjerge. 

Svagere nedbør forventes i den nordlige del af Galicien og Cantabrien, mens der ventes enkelte byger i andre af de nordøstlige og østlige områder af halvøen. 

Letskyet himmel over den sydlige del af halvøen og perioder med mellem- og højtliggende skyer over resten af halvøen og De Baleariske Øer. 

På De Kanariske Øer vil himlen være overskyet i nord med mulighed for svag nedbør, mens der er letskyet eller klart vejr i syd.

Mulighed for svag calima ved Alborán, den sydøstlige del af halvøen og De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne stiger i de mediterrane områder, forbliver uændrede på De Kanariske Øer og falder i resten af landet, mest markant på den nordlige halvdel af halvøen. Der forventes dog fortsat over 36 grader i indlandsområder i Andalusien og den sydøstlige del. 

Nattemperaturerne stiger generelt let og kommer næppe under 20/22 grader i de mediterrane områder og Guadalquivir.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med højtliggende skyer. Perioder med lavthængende skyer langs kysten. Nattetemperaturerne er uændrede og dagstemperaturerne stigende, så den står på 30 til 36 grader og 20 til 23 om natten.

Gran Canaria

I nord er der overvejende overskyet himmel med lille mulighed for enkelte svage byger. I andre områder letskyet. Temperaturer med få ændringer på  22 til 26 grader, men der kan sandsynligvis lokalt blive op til 30 grader i syd og vest.

Alicante-provinsen

Perioder med skyet himmel og mulighed for spredte byger i den nordlige tredjedel af provinsen om eftermiddagen. Temperaturer med få ændringer, bortset fra stigende dagstemperaturer i indlandet, så vi lander på 32 til 36 grader og 20 til 25 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.