Nu bliver det igen lidt lunere i det meste af landet
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/11/2022 - 07:00
Vejr og natur
Mere stabilt vejr, men fortsat lidt dryp her og der i nord.
Varsler om kraftig vind i den nordvestlige del af Galicien, ved De Cantabriske Hav, Balearerne, Valencias kyst, Alboran-området og bjergområderne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I Middelhavsområdet mere eller mindre klar himmel, men der kan dog komme let regn på Menorca. På resten af halvøen skyet eller overskyet med nedbør, men vådest på den nordlige tredjedel, mens det holder mere tørt, jo længere sydpå vi kommer.
I løbet af dagen forventes nedbøren at aftage eller ophøre i hele landet.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele, og der er mulighed for let regn i de højtliggende områder. Letskyet på resten.
Dagstemperaturerne vil stige på den østlige halvdel af fastlandet, på Balearerne og i Melilla. Nattemperaturerne stiger på halvøen og Balearerne, især på den sydlige højslette og i Valencia. Kun få ændringer i resten. Kun let frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Om formiddagen overskyet ved kysten, men om eftermiddagen mere eller mindre opklaring. Skyet i de indre egne med lejlighedsvis let regn i første halvdel af dagen i bjergene, men også her udbredt opklaring om eftermiddagen. Generelt stigende temperaturer på 17 til 26 grader og 10 til 16 i nat. Let vind fra vest, der til tider frisker op til kraftig ved kysten og i de højtliggende områder, dog aftagende i løbet af eftermiddagen.
Gran Canaria
Skyet i nord og øst, hvor svag og lejlighedsvis regn ikke er udelukket, dog mest sandsynligt i løbet af dagens anden halvdel. Andre steder vekslende skydække med lejlighedsvise højtliggende skylag. Temperaturer med små ændringer på 20 til 24 grader. Moderat vind fra nordøst.
Alicante-provinsen
Skyet i perioder. Temperaturerne stiger generelt, men lokalt mærkbart, så de ligger på 21 til 26 grader og 13 til 16 i nat. Svag vind fra vest med meget kraftige vindstød, fortrinsvis i de indre egne, men tendens til at aftage om eftermiddagen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.